Værker til fri download

Hvordan vi rider på den digitale bølge

LARS ULRICH TARP HANSEN, KOMMUNIKATIONSANSVARLIG, KUNSTEN MUSEUM OF MODERN ART AALBORG


Kulturarvsinstitutioner verden over ønsker at ride med på den digitale bølge, men det kan virke uoverskueligt at holde trit med udviklingen. En række nordjyske museer har slået sig sammen om at udvikle apps til smartphones, der bygger på fælles tekniske løsninger og platforme. Samarbejdet har udmøntet sig i hurtige, billige produktionsflows og en fleksibel, bæredygtig infrastruktur.

Digital formidling på KUNSTEN i 00’erne

I starten af 00’erne udviklede KUNSTEN undervisningstilbuddet “Den digitale billedskole”, som stadig er blandt det mest omfattende undervisningsmateriale til grundlæggende billedanalyse. En del af materialet er korte formidlingstekster om værker i samlingen, som kan bruges i forskellige digitale produkter. Billedskolen kan bruges uden besøg på museet og er derfor anvendt af lærere og elever i hele landet. Strategien var efterfølgende at bringe det omfattende materiale ind i udstillingsrummet – uden at skabe en skilteskov.

Dette gjorde vi ved i 2009 at placere touch-skærme i det fysiske museumsrum. Det viste sig dog, at publikums interaktion med skærmene overvejende havde et forkert fokus. Størstedelen fandt nemlig oplevelsen ved at klikke på skærmene mere interessant end at bruge skærmene til at få indsigt i samlingen. Teknikken var dermed ikke et transparent lag, der gav indsigt – men blev en oplevelse af teknikken i sig selv. Vi mener årsagen er, at publikum under deres museumsbesøg har behov for information om værkerne i det øjeblik, de står ved værkerne. Touch-skærmene var placeret i periferien af udstillingen, og blev dermed benyttet, når publikum enten havde forladt det fysiske værk eller endnu ikke havde set det. Et besøg på MoMA i New York eller andre museer, som både har audioguides og digitale formidlingsstationer, bekræfter dette mønster. En stor del af gæsterne anvender museets audioguides, men ingen sætter sig og fordyber sig ved de opstillede computere, der står i periferien af udstillingerne.

Grundlæggende ønskede vi en audioguide, men teknikken var den gang for dyr i etablering og drift – og den var desuden teknisk for simpel i forhold til at skabe personlige formidlingsspor. Men da iPhonen slog igennem i Danmark, kunne museerne med få ressourcer udvikle små, simple web-applikationer, som kunne anvendes ved værkerne. Chris Alexander fra San Jose Museum of Art havde lagt koden til sin museums web-app ud til fri afbenyttelse. Det betød, at KUNSTEN med få tekniske færdigheder kunne lave sin egen web-app. Det var imidlertid meget tidskrævende at tilføje nyt indhold og sårbart, at kun én person på museet havde kompetencerne til at foretage opdateringen.

Erfaringer

Erfaringerne fra ovenstående projekter var, at publikum var meget positive over for web-appen – og vores frontpersonale var i øvrigt glade for endelig at kunne udlevere det, publikum så ofte efterspurgte. Brugerne ønskede dog endnu mere indhold. Vi producerede lydklip med eget udstyr og mødte en stor velvilje fra de kuratorer og kunstnere, som lagde stemme til. Publikum brugte i højere grad information ude ved værkerne end på touch-skærmene. Den tekniske løsning var dog uholdbar. Indhold på hjemmesiden, infoskærmene og web-appen skulle opdateres manuelt, da de havde hver sin platform, der ikke kunne “tale sammen”. Samtidig var udgifterne til hjemmesiden og infoskærmene vokset, så vi – ud over tid – brugte ca. 20 % af markedsføringsbudgettet til licenser og opdateringer.

Mod en bæredygtig struktur

For at kunne udnytte flere af smartphonens muligheder ønskede vi at udvikle en app med en bedre brugeroplevelse. Dette skulle imidlertid også være et opgør med museets på mange måder ressourcekrævende digitale infrastruktur. Materialet skulle opdateres ét sted, som de digitale produkter kunne trække på, og platformen skulle baseres på open source teknologi for at sikre fleksibilitet i den fremtidige udvikling.

Vi var imidlertid ikke de eneste, der ønskede at udvikle en app og et sådant system. KUNSTEN er medlem af organisationen KulturarvNord, der er ramme for et strategisk samarbejde mellem 10 kunst- og kulturhistoriske museer i Region Nordjylland. Målsætningen er blandt andet at udvikle og gennemføre formidlings- og netværks- projekter i fællesskab. KulturarvNord er således et oplagt forum, og der blev skabt en pilotgruppe med Vendsyssel Historiske Museum & Arkiv, Nordjyllands Kystmuseum, Skagens Museum og KUNSTEN. De fire museer repræsenterede forskellige typer museer med forskellige formidlingsbehov. Fra behov for formidling i den fysiske museumsbygning over formidling af sammenhængen mellem udstillingen i museumsbygningen og det lokale landskab til primært at formidle i det åbne landskab. Pilotmuseerne repræsenterede derfor i store træk formidlingsbehovene hos de øvrige medlemmer af KulturarvNord. Projektorganisationen var lille for at sikre, at gruppen kunne arbejde hurtigt og uden unødigt bureaukrati.


CHAOS:\_ som platform

KulturarvNord kom i kontakt med DR, der har udviklet mediehåndteringssystemet CHAOS:\_, der bygger på open-source teknologi.*1 Det system bruges blandt andet til DR’s digitale arkiv af radio- og tv-udsendelser og kan dermed håndtere forskellige medieformater. Da strukturen er yderst fleksibel, var dette system præcis, hvad vi havde brug for. Udover at DR havde den tekniske platform, vi savnede, var der i dialogen med projektleder Tobias Golodnoff og hans stab enighed om de grundlæggende værdier, hvad angår både deling af indhold og deling af tekniske systemer. DR’s incitament i projektet var desuden at undersøge, hvordan man kan bygge produkter oven på CHAOS:\_, som aktiverer arkivmateriale. Som KulturarvNords tekniske samarbejdspartner hyrede DR virksomheden Redia til udvikling af applikationerne, og DR tilpassede CHAOS:\_ til KulturarvNords behov. Dermed var den tekniske del af projektet på plads.

[1] Lars Ulrich Tarp Hansen og skuespiller Troels Malling optager et lydspor om Harald Slott‐Møllers maleri Primavera (1901) på KUNSTEN i Aalborg.  CC BY 4.0 Mathies Brinkmann Jespersen

[1] Lars Ulrich Tarp Hansen og skuespiller Troels Malling optager et lydspor om Harald Slott‐Møllers maleri Primavera (1901) på KUNSTEN i Aalborg.
CC BY 4.0 Mathies Brinkmann Jespersen

Effektiv indholdsproduktion

Når en audioguide skal produceres, foregår det typisk på den måde, at der først skrives manuskripter til en række værker. Disse læses op af en erfaren oplæser i et professionelt lydstudie, og klippene er færdige efter endt redigering. Denne proces er tidskrævende, men hvad vigtigere er, så er der risiko for, at det gennemarbejdede manuskript og oplæseren skaber unødvendig afstand mellem publikum og museum. Vi ønskede at simulere en omvisning, hvor man kan mærke den faglige passion bag. Vi skabte derfor den dogmeregel, at inspektøren ikke måtte skrive et manuskript, men skulle fortælle uden at læse op. Dette kan muligvis synes radikalt, men er dybest set ikke anderledes end vilkårene ved en traditionel omvisning. Vi tilknyttede henholdsvis en radio- og videojournalist til projektet, som forestod produktionen og vejledte inspektørerne i at fortælle historierne præcist og forståeligt. Optagelserne skete “on location” ved den fysiske genstand.

Hele produktionsprocessen blev dermed kraftigt forenklet, så kun inspektørens faglige viden, passion og evne til at formidle den stod tilbage. Den simple produktion havde den sidegevinst, at der kunne skabes meget indhold på kort tid. KUNSTEN producerede omkring 70 audioguides på to måneder inklusiv redigering. De kulturhistoriske museer producerede video for at vise, hvordan fx redskaber fungerede, hvilket medførte en lidt længere produktionstid. Dog fik fx Vendsyssel Historiske Museum produceret omkring 40 videoguides. Sammen med museernes eksisterende materiale, der blev versioneret til appen, udgjorde dette indholdet.

Udbytte

I skrivende stund er projektet ikke endeligt afsluttet, men udbyttet har allerede været stort.

Platform
DR’s CHAOS:\_ anvendes som teknisk platform for applikationerne og andre fremtidige produkter. CHAOS:\_ kan trække informationer fra det nationale registreringssystem Regin, så det kun er nødvendigt at opdatere stamdata om samlingen ét sted. Desuden er der udviklet et modul til CMS-systemet Drupal, så indholdet kan trækkes ud på infoskærme og hjemmesider.


Applikationer

Alle medlemmer af KulturarvNord får gratis udviklet en app, hvor de frit kan vælge mellem en række formidlingsmoduler. Modulerne omfatter tidslinje, kortfunktion, mulighed for at lave ture og temaer, visning af værker på listen, afspilning af lyd og video osv. Modulerne til applikationerne er open source, så andre museer eller udviklere kan anvende dem eller bygge videre på dem – under den forudsætning, at det de udvikler stilles til rådighed for alle andre. Til markedsføring af projektet udvikles en fællesapplikation, der linker til medlemsmuseernes apps.


Indhold
Alle museer har fået en journalist frit stillet til rådighed, som ud over bistand med produktionen hjælper med at skræddersy museets applikation i samarbejde med Redia.


Pris
Budgettet for hele projektet inkl. de 11 apps og ansættelse af journalister har været kr. 1,5 mio., som er støttet af Kulturstyrelsen, Den Regionale Kulturaftale, Region Nordjylland og EU.

Hvordan rider man på den digitale bølge?

Samarbejd!
Museerne skal ikke konkurrere om at være de bedste IT-virksomheder, der kan skabe de mest spektakulære digitale projekter – men konkurrere om at være bedst til at skabe indhold til et bredt publikum og dele indholdet med andre museer.


Skab en bæredygtig infrastruktur

Undgå at lave en ny platform til de enkelte produkter, men skab en platform, som alle digitale produkter kan trække på. Digitalt indhold kan bruges mange steder og lever længere end apps og andre digitale produkter.


Lav en behovsanalyse
Publikum ville have en audioguide – så vi gav dem en audioguide, der samtidig giver mulighed for at se billeder, videoer og få relaterede informationer. Derudover ønskede publikum et omfattende indhold, der kan være med til at skabe en spirende interesse for museets samling. Det gav vi dem – og har desuden formidlet den passion, vi har for vores felt.


Skab en hurtigarbejdende, kompetent projektorganisation
“Think big, start small, move fast”, som Michael Edson, der er leder af Web and New Media Strategy på Smithsonian Institution, anbefaler. En lille projektorganisation når længere på kortere tid. Projektmedlemmerne skal besidde viden om kommunikation, brugervenlighed, publikum og nye medier. Det har rustet KulturarvNord og KUNSTEN til fremtidige digitale produkter og nye samarbejder.


NOTE

*1 Læs mere i Golodnoff & Lerkenfelds artikel s. 161 ff.

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo