Værker til fri download

At dele autoriteten

Brugernes billeder som fremtidens kulturarv?

SARAH GIERSING, FORSKNINGSBIBLIOTEKAR VED DET NATIONALE FOTOMUSEUM, DET KONGELIGE BIBLIOTEK


Brugerinddragelse er blevet en væsentlig kilde til berigelse af museernes viden, samlinger og oplevelser, men at arbejde med brugernes eget indhold medfører også udfordringer. Københavns Museum har udviklet den interaktive installation VÆGGEN, der inviterer byens borgere til at gå på opdagelse i byens historie og dele deres egne billeder af byen, som de oplever den i dag. Det har været en stor succes, men har samtidig rejst komplekse spørgsmål: Skal brugernes bidrag indlemmes i museets samlinger, og hvordan håndterer museet rettighederne på tusindvis af billeder hovedsageligt genereret af anonyme brugere?



At dele handler om andet og mere end at sikre tilgængelighed til museernes samlinger. Det handler om at dele autoriteten med brugerne, autoriteten til at fortolke og forbedre disse samlinger. I dag arbejder mange museer med brugerdeltagelse i deres formidling, men de færreste inviterer brugerne ind på andre kerneområder som registrering og indsamling. Det betyder, at brugernes deltagelse kun ganske sjældent sætter varige aftryk på museerne og deres samlinger.

Københavns Museum har siden 2010 haft formidlingsplatformen VÆGGEN stående i hovedstadens byrum. Brugerne har uploadet mange tusinde billeder til VÆGGEN, og billederne er med til at udvide museets repræsentation af byens kulturarv med nye perspektiver. Men hvad skal der ske med brugernes billeder, når projektets levetid rinder ud?


Platformen VÆGGEN

VÆGGEN er en digital, interaktiv udstilling, der er sat op udendørs og flyttes rundt til forskellige steder i København over en periode på fire år. Den består af en ombygget skibscontainer med fire store touch-skærme, der giver adgang til indholdet i en åben database. Databasen indeholder på nuværende tidspunkt ca. 20.000 fotos og videoer af København fra både museets samlinger og brugerprofiler. På skærmene kan alle forbipasserende udforske de mange billeder gennem et interface, der forestiller en drømmeagtig collage-gengivelse af byen. Dette interface giver brugerne mulighed for at navigere intuitivt og følge individuelle ruter på tværs af byens tidsaldre og topografi. VÆGGEN’s virtuelle univers afspejler byen som en personlig oplevelse – brugerne bestemmer selv, om de vil besøge barndommens gade, følge de arkæologiske udgravninger i byen eller se yndlingsdyrene i zoo.*1 [1]

[1] VÆGGEN ved Dronning Louises Bro.  CC BY 4.0 Jacob Parby

[1] VÆGGEN ved Dronning Louises Bro.
CC BY 4.0 Jacob Parby

VÆGGEN er en platform, hvor tolkningen af byens kulturarv er en fælles opgave. Udover at udforske de mange billeder kan brugeren kommentere og tilføje sine egne medier til databasen. Brugernes billeder præsenteres på lige fod med billeder fra museets samlinger. Ingen redigering eller godkendelse finder sted, før de offentliggøres på VÆGGEN. Der præsenteres ingen faste kriterier for billedernes indhold, bortset fra at de skal have en forbindelse til København, så brugerne vælger selv, hvad de ønsker at dele. Siden åbningen i 2010 har VÆGGEN modtaget over 6.000 brugergenererede billeder. Brugerbillederne er ikke overraskende meget forskellige – og som regel er de også ret forskellige fra museets billeder i øvrigt.


Københavns Museums billeder

Københavns Museums billedarkiv rummer mere end 300.000 billeder, der kan illustrere Københavns historie og topografi. I teorien burde denne samling omfatte byens historie helt frem til i dag, men langt størstedelen af billederne i arkivet stammer fra perioden 1880 til 1950. Fotografierne viser hovedsagelig bygninger, gader og seværdigheder – og til en vis grad begivenheder, der er blevet vurderet som væsentlige – i byen.

Arkivets billeder blev i sin tid taget af professionelle fotografer. De blev senere udvalgt af en museumsansat, der var ekspert i byens historiske udvikling og forandringer. Igennem den proces blev de enkelte fotografier tillagt autoritet som “sandhedsbærende dokumenter”, der skulle vise eftertiden, hvordan byen engang så ud. Men den by, som disse sort-hvide fotografier i dag kan informere om, kan i det store hele reduceres til byens fysiske strukturer, dens brolægning, dens asfalt og mursten.


Brugernes billeder

De billeder, brugerne uploader, skildrer som regel også byens offentlige rum. Men de gør det anderledes, end hvad vi er vant til at se på museet. De brugergenererede billeder er næsten alle taget af amatører, og de fleste af dem repræsenterer samtiden.

Brugernes billeder er optaget og delt i nutidens digitale kultur, hvor det at dokumentere sit daglige liv er almindelig praksis. En praksis, der kan ses som en radikal demokratisering af fotografiet, og som efterfølger den såkaldte Kodak-æra, hvor de fleste amatørsnapshots blev taget ved særlige begivenheder og siden endte i familiens fotoalbum.*2 I dag fotograferer stort set alle i Vesten et meget større felt af aktiviteter, og det er udbredt at dele billeder med en omfattende kreds af bekendte eller endda fremmede. Denne kulturelle udvikling afspejles på VÆGGEN.

Et godt eksempel på nutidens digitale kultur på VÆGGEN finder man i de mange billeder af street art og graffiti, som uploades af brugerne. Digitale fotografier bliver til og deles i det øjeblik, begivenheden udspiller sig foran kameraet, og mange brugerbilleder dokumenterer det flygtige og kortvarige, der finder sted i byen. Ulovlig ornamentering af det offentlige rum er kontroversielt og bliver også voldsomt debatteret på VÆGGEN. Men der er ingen tvivl om, at det er en væsentlig kulturel trend i moderne metropoler. Ikke desto mindre har Københavns Museum endnu ikke afsat ressourcer til at dokumentere og indsamle eksempler på graffiti. Med VÆGGEN som platform er brugerne nu godt i gang med at gøre det selv.


Tilhørsforholdets topografi

Brugernes optik indfanger ofte motiver, der også kan findes blandt de historiske billeder. Men fordi brugerbillederne afspejler borgernes egne perspektiver på byen, fungerer de ind imellem som korrektiv til museets samlinger. Københavns Museum har fx lagt billeder af byens hjemløse, der er taget af politiets fotografer omkring 1900, på VÆGGEN. De viser myndighedernes registrering af de hjemløse, og de står i skærende kontrast til de nutidige billeder, der er taget af en hjemløs selv. På samme måde opstår der en interessant dialog mellem historiske pressefotos af 1930’ernes store arbejdsløshedsdemonstrationer, og de billeder, en bruger har taget som deltager i en demonstration i dag. Brugerbillederne er insidernes synspunkter på byen. De er med til at kortlægge et København, som det ser ud med københavnernes øjne. En form for tilhørsforholdets topografi, der viser hvordan det er at høre hjemme i København i dag.*3

Værd at dele, værd at gemme?

Det brugergenererede indhold tilføjer en ny rigdom til de eksisterende samlinger. Disse billeder giver et glimt af den personlige oplevelse, det er at leve i byen i dag. Og de tjener som både supplement og korrektiv til de historier, der allerede kan findes i museets arkiv. Men selvfølgelig – det gælder også de historiske billeder – er ikke alle brugerbilleder lige interessante for alle mennesker.

Ganske ofte bliver relevansen af de enkelte billeder anfægtet på VÆGGEN. Hvad der er værd at dele, bliver debatteret i brugernes kommentarer. Konsensus opnås sjældent, men diskussionen er vigtig. Igennem den bliver processen med at definere og fortolke kulturarven synlig, og repræsentationen bliver kollaborativ og dialogisk.

VÆGGEN har haft stor succes som redskab for flerstemmig formidling. Men måske kan den også tjene som et redskab for museets indsamling? Hvis det brugergenererede indhold bevares, kan det videregive informationer til fremtidige generationer om nutidens København. Informationer, der omfatter kontrasterende billeder, modsætninger og flere forskellige perspektiver. Samtidig dokumenterer materialet selve udvælgelsesprocessen, og det illustrerer, hvordan indsamling og dokumentation altid sker ud fra specifikke synspunkter. Måske kunne VÆGGEN som indsamlingsværktøj pege i retning af en mere demokratisk kulturarvsproduktion, hvor ikke kun ansatte eksperter har autoritet til at bestemme, hvad der er værd at indsamle og at gemme?


Barrierer mod indsamling

Københavns Museum ønsker at arbejde tæt sammen med byens borgere. Desuden har museet ambitioner om at styrke samlingernes indhold af materiale, der kan fortælle borgernes personlige historier om livet i København i begyndelsen af det 21. århundrede. Derfor virker det helt oplagt at indsamle brugernes billeder fra VÆGGEN.

Ikke desto mindre opstår der ofte forskellige former for praktiske barrierer, når talen falder på at integrere brugerbillederne i museets samlinger. En række problemer melder sig, som alle hænger sammen med den hastige udvikling, den digitale kultur gennemgår i disse år. Udfordringerne samler sig omkring metadata, rettigheder og formater.

VÆGGEN blev designet til at være et visuelt medium, hvor det skriftsproglige skulle have mindst mulig vægt for ikke at udelukke nogen på grund af sproglige vanskeligheder. Som følge deraf kræves det ikke af brugerne, at de skal forsyne deres uploadede billeder med lange tekster. Men det betyder til gengæld, at de metadata, der knyttes til det enkelte foto, er ret rudimentære. Ofte har vi kun billedet, nogle få tags og en kort titel som adgang til informationer, og det afslører ikke altid meget om brugerens intention med at uploade netop dette foto. I forbindelse med indsamling og registrering af materialet er denne form for metadata temmelig mangelfuld, fordi den fortæller meget lidt om materialets proveniens og kontekst. Det kan gøre det vanskeligt at forstå og genfinde materialet for vores efterkommere.

Et andet komplekst forhold ved indsamling af brugergenereret indhold er rettigheder. Når brugerne uploader deres billeder til VÆGGEN, accepterer de automatisk, at deres billeder må bruges af museet, mens de selv bevarer ophavsretten. For at sikre at upload-processen er så let som mulig, har VÆGGEN ikke integreret et bestemt system for licens-tilskrivning som fx Creative Commons-licenserne.*4 Det betyder, at det brugergenererede materiale i praksis tilhører en stor gruppe forskellige individer, og det vil gøre det ganske svært at håndtere for fremtidens arkivarer og publikum. Dels har museet ingen kontrol med, om rettighederne rent faktisk tilhører brugeren, dels har museet ingen ret til at videregive billederne til en tredjeparts brug. Og endelig har brugerne ingen indflydelse på, om museet er forpligtet til at sikre tilgængelighed for eftertiden. [2]

Et andet væsentligt spørgsmål angår teknisk kvalitet og bevaringstilstand. For at sikre VÆGGEN’s hastighed og brugervenlighed bliver alle billeder, der uploades til databasen, formateret til komprimerede filer af en håndterlig størrelse. Men dermed formindskes billedernes opløsning og originale data går tabt. Selvom det forekommer sandsynligt, at selve formatet (JPEG) vil være levedygtigt og læsbart mange år ude i fremtiden, har selve uploadprocessen forvansket billedernes kvalitet og originalitet. Og det sætter naturligvis grænser for, hvordan materialet kan bruges fremover.

[2] VÆGGEN på Frederiksberg.  CC BY 4.0 Merete Sanderhoff

[2] VÆGGEN på Frederiksberg.
CC BY 4.0 Merete Sanderhoff

Forskel på formidling og indsamling

De tekniske problemer, der yder modstand mod indlemmelse af brugerbillederne i museets samlinger, afspejler forskellen på formidling og indsamling. Som så mange andre brugerinvolverende aktiviteter blev VÆGGEN designet med formidling i fokus. Projektet blev tilrettelagt med henblik på at skabe en god brugeroplevelse, der øjeblikkeligt skulle give mening for publikum. De mere langsigtede forhold, der gør sig gældende ved indsamling, registrering og bevaring, blev derimod ikke tilgodeset i særlig høj grad.

Det er sandsynligt, at der i de kommende år vil blive tilrettelagt mange flere projekter, der har brugernes deltagelse og brugergenereret indhold i centrum. Man kan derfor kun håbe, at museerne bliver bedre til at bygge bro mellem formidlingens og indsamlingens forskellige præmisser. På den måde kan formidlingsinitiativer som VÆGGEN både skabe rige, flerstemmige publikumsoplevelser her og nu – og sikre at brugernes deltagelse også smitter af på fremtidens kulturarv.


NOTER

*1  En gennemgang af designet af og tankerne bag VÆGGEN findes i Jette Sandahl et al.: Taking the Museum to the Streets, paper præsenteret ved Museums and the Web 2011: www.museumsandtheweb.com/mw2011/papers/taking_the_museum_to_the_streets
*2  For en gennemgang af skift i privatfotografiets kulturelle brug, se fx Risto Sarvas, From Snapshots to Social Media – the Changing Picture of Domestic Photography, London 2011.
*3  Alle billeder – både brugernes og museets egne – kan ses på VÆGGENs hjemmeside på www.copenhagen.dk/dk/
*4  Læs mere om CC licenserne i Martin von Haller Grønbæks artikel s. 141 ff.

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo