Værker til fri download

9. MULIGHEDERNE ÅBNER SIG

“Digitale redskaber udvider på afgørende vis horisonten af
muligheder for dem, der kan skabe noget nyt.”
Lawrence Lessig, The Future of Ideas, 2001


SMK’s brug af Creative Commons-licenser er drevet af ønsket om at opmuntre til deling og kreativ genbrug af vores digitaliserede samlinger. Fra pilotprojektet om billeddeling ved vi, at behovet for billeder med åbne licenser er voksende – ikke kun museer imellem, men også i undervisningssektoren, Wikipedia og på nettet generelt – og at der ligeledes er en voksende vilje blandt danske museer til at dele deres billeder. For at omsætte viden til handling har SMK taget initiativ til nogle konkrete projekter, der ansporer museerne til at dele ud af deres digitaliserede samlinger, og folk til at tage dem i brug på nye, interaktive måder.


Kunsthistorier folder sig ud
HintMe er et mobilt formidlingsværktøj, der kan deles af mange museer.*63 Den er resultatet af et eksperimentelt pilotprojekt med det formål at bygge en fælles mobil platform udelukkende med åbent licenserede billeder. Den er udviklet i et samarbejde mellem 9 danske kunstmuseer og bygger på tre grundprincipper.

1. Alle billeder i den mobile platform bærer Creative Commons-licenser – for at realisere de fælles intentioner om at dele vores digitaliserede samlinger
2. Den tekniske løsning baseres på en eksisterende platform, i stedet for at bygge en ny fra grunden – for at spare penge på dyr teknisk udvikling og vedligeholdelse
3. Brugerne deltager i udviklingen af platformens koncept og indhold – for at imødekomme og opfylde brugernes reelle behov

[70] HintMe tilbyder brugerne nøgler til at se nærmere på kunsten, og ansporer dialog mellem brugerne og museerne. Fra en brugertest af betaversionen på SMK, 2012. Malerierne er af N. A. Abildgaard (1743‐1809).
CC BY 4.0 Merete Sanderhoff.

HintMe er et forsøg på at realisere de visioner, der lå til grund for Kunsthistorier: At forbinde samlinger på nettet, sende brugere videre til hinanden og åbne for en mangestemmig dialog om kunsten. HintMe forenkler og radikaliserer konceptet fra Kunsthistorier. Indgangen går via værket, der ledsages af korte kommentarer (hints). De fungerer primært som nøgler til at se nærmere på værket, men kan også linke ud til rigere indhold på nettet. Man kan få hints om, hvad der er særligt interessant at lægge mærke til i værket. Og man kan selv give et hint og dele en detalje, man har lagt mærke til, eller stille et spørgsmål til andre brugere eller museerne. HintMe er åben for alle, der logger sig på og deler deres tanker og oplevelser.*64 [70]


Baggrund

I udgangspunktet blev projektet født som et eksperiment med to formål:

• At sprede adoptionen af åbne licenser blandt danske kunstmuseer
• At udvikle en fælles, bæredygtig mobilplatform på et begrænset budget


I løbet af 2010-11 eksploderede brugen af smartphones. Online trafik via mobile enheder til museers hjemmesider var i kraftig vækst, og mange museer var allerede i fuld gang med at udforske mulighederne i mobile platforme. Mobile enheder med internetadgang har store potentialer for museumsformidling; de kan både anspore til at se nærmere på kunsten, åbne op for perspektiver udefra, og facilitere dialog mellem brugere og museer. [71] HintMe tilbyder partnerne andel i en gratis mobil platform mod, at de vil dele deres digitaliserede billeder med åbne licenser. Den fælles mobile platform er udformet med det for øje at kunne skalere. Det er et såkaldt responsivt website, der tilpasser sig enhver type internetopkoblet enhed, hvad enten det er en smartphone, tablet, bærbar eller pc. Indholdet produceres i Twitter, et internationalt udbredt socialt medie, og ethvert museum, der kan skrive under på de tre grundprincipper, er velkomne til at tage HintMe i brug.*65


Udfordringer

For projektpartnerne har det virket indlysende at skabe fælles løsninger på fælles udfordringer. I løbet af pilotprojektet er vi nået til enighed om at udbrede brugen af åbne licenser på billeder af værker i det offentlige domæne, at koordinere formidling på tværs af vores samlinger, og at kommunikere via en fælles platform med ensartet design, som skaber genkendelighed for brugerne, uanset hvor de møder HintMe. I praksis har vi imidlertid også erfaret, at det til tider er et skrøbeligt foretagende at koordinere indsatsen blandt en større gruppe museer med skiftende bemanding, ledelse, strategi og økonomi. Det har vist sig vanskeligt at skabe kontinuitet i indholdsproduktionen og integrere HintMe sikkert i museernes drift, fordi nogle projektdeltagere i processen har skiftet job, har fået ny ledelse eller simpelthen har været travlt beskæftiget med andre arbejdsopgaver. [72]

[72] I udviklingen af HintMe mødtes medarbejdere fra de deltagende museer til workshops, for at diskutere og skærpe konceptet for vores fælles platform og udforske nye måder at arbejde med vores samlinger, i samspil med brugerne og på tværs af institutionelle grænser.
CC BY 4.0 Merete Sanderhoff

HintMe er tænkt som dén katalysator for brugernes viden og kreativitet, som Kunsthistorier ikke var klar til at blive (se s. 52 ff.). Men den er ikke lettet endnu. Indtil videre viser tests, at brugerne nok værdsætter den dialogbaserede og åbne tilgang, men ikke er særligt tilbøjelige til reelt at deltage i dialogen på denne platform. Som den såkaldte 1 %-regel angiver, er størstedelen af brugerne mest interesserede i at modtage hints og følge andres samtaler.*66 Eftersom et af projektets principper lyder, at brugernes reelle behov skal høres og imødekommes, er HintMe designet med særligt henblik på at tilbyde passive brugere gode hints, der uddyber deres kunstoplevelse, samt at tilbyde en gratis ressource af frit tilgængelige museumsbilleder i høj kvalitet, som enhver frit kan anvende. Efter en stille lancering i sommeren 2013 arbejdes der videre med at gøre det mere attraktivt for brugerne at dele ud af deres kognitive overskud og bidrage til dialogen. Her arbejder vi blandt andet med Nina Simons spektrum for “me-to-we”-design, der tilbyder konkrete metoder til at anspore brugerne til at deltage aktivt og samarbejde med museerne og hinanden omkring det, der er kernen – indholdet.*67 [73]

[73] Nina Simons model for me‐to‐we design. 
Kilde: http://www.participatorymuseum.org/

En anden meget reel udfordring i den sammenhæng er, at Twitter endnu ikke er slået igennem blandt danske brugere i nær samme grad som i udlandet. Det blev dog først klart sent i projektfasen, da den første officielle kortlægning af Twitterbrug i Danmark blev offentliggjort i februar 2013. Siden har nye tal imidlertid vist en kraftig vækst i adoptionen af dette sociale medie blandt danskerne, så foreløbig har museumspartnerne besluttet at fortsætte med at anvende Twitter og arbejde målrettet på at anspore brugerne af HintMe til mere aktiv deltagelse, fx i forbindelse med undervisningsforløb, museumsarrangementer, og online møder mellem brugere og museumsformidlere.*68


Perspektiver

Ved at bygge en ressource af åbent licenserede og forbundne museumsbilleder, som kan tilgås mobilt, ønsker vi at sende en strøm af digitaliseret kulturarv i cirkulation på internettet, hvor den kan deles, kommenteres, bearbejdes kreativt og bruges til læring og undervisning. HintMe er således tænkt som et knudepunkt for åbne danske kunstsamlinger i miniskala – et første skridt i retning af en ressource af frit tilgængelige danske museumsbilleder i høj kvalitet. Intentionen er ikke at bygge en egentlig infrastruktur for fri udveksling af digitaliserede kulturarvssamlinger – en sådan er under udvikling i stor skala i Europeana. Som Jill Cousins skriver i sin artikel (s. 132 ff.), arbejder Europeana på at udvikle en europæisk kulturarvsfælled, som sigter mod at samle og tilgængeliggøre digitaliseret kulturarv på tværs af de europæiske lande. HintMe har, med sin forpligtelse på tværinstitutionelt samarbejde, demokratisk dialog med brugerne og åbne licenser på billeder i høj opløsning, skabt bevågenhed i Europeana. Én ting er frie data, som Europeana med stor konsekvens har sat nye standarder for. Men når det kommer til frit tilgængelige og genanvendelige billeder i høj kvalitet, er kun få europæiske kulturarvsinstitutioner begyndt at åbne op. Til trods for, at HintMe indtil videre kun deler et par hundrede billeder, så er signalværdien i at 9 kunstmuseer enes om at benytte åbne licenser på indhold betydelig. Projektet er blevet fremhævet som et eksempel på den retning, Europeana ønsker at arbejde videre i, og har givet danske kunstmuseer en plads i Europeanas arbejde for at udvikle en kulturcommons.*69


Fra metrohegn til æstetisk legeplads
København udbygger i disse år sit metronet. Frem til 2018 er der dømt byggeplads i en lang række lokalområder, hvilket forudsigeligt nok giver anledning til gener og ærgrelse i mange københavneres hverdag. Et af Metroselskabets positive modtræk er Byens Hegn – et løbende initiativ til forskønnelse af de store afskærmende hegn, der stilles op rundt om metrobyggepladserne.*70 I 2013 indgik SMK et samarbejde med Metroselskabet. Vi inviterede beboerne rundt om to af byens hegn – ved Marmorkirken og Solbjerg Plads – til at slippe kreativiteten løs på museets frigivne digitale billeder, modificere, remixe, klippe detaljer ud og være med til at udsmykke de hegn, som de ser på til daglig. [74] De to hegn endte med at blive meget forskellige; det ved Solbjerg Plads blev skabt som en analog collage i forbindelse med en lokal festival i juni 2013, mens det andet er et digitalt remix lavet i PhotoShop i et nært samarbejde mellem unge kunstpiloter og lokale beboere ved Marmorkirken. Her vil jeg zoome ind på processen bag det digitale remix.


Baggrund

Da SMK besluttede at give billeder fri til deling og genbrug, fik museets rolle som katalysator for brugernes viden og kreativitet en ny dimension. I de senere år har museer i stigende grad indoptaget rollen som facilitator ved siden af den traditionelle rolle som producent og afsender. Det er efterhånden slået bredt igennem i museernes selvforståelse, at de ikke kun er steder, hvor publikum kommer for at modtage kunstoplevelser og viden, men også rammer omkring brugernes selvdannelse og kreative udfoldelse.*71 Som museer verden over erfarer, når de iværksætter brugerinvolverende initiativer, er det imidlertid ikke tilstrækkeligt bare at åbne op og sige værsgo. Brugergenereret indhold genererer ikke sig selv, men kræver at institutionen skaber incitamenter for og rammer omkring brugernes bidrag, faciliterer deres arbejde og viser, at deres bidrag er værdsatte og værdifulde. Hvis vi ønsker at se folk genbruge og remixe SMK’s frie billeder, skal der gøres en målrettet indsats for at række ud til potentielt interesserede brugergrupper, informere om de nye muligheder med billederne, stille konkrete faciliteter til rådighed for kreativ udfoldelse, og sidst, men ikke mindst, motivere og inspirere brugerne til at deltage. [75]


Dybt engagement

Samarbejdet med Metroselskabet tilbød svar på flere af disse udfordringer:

• Et klart incitament for brugerne til at deltage: At være med til at præge og forskønne de store metrohegn, der for en periode belejrer deres nabolag
• Konkrete rammer: Meterlange grønne metrohegn, der udgør alsidige flader til kreativ udfoldelse
• En afgrænset opgave: At udsmykke hegnene med afsæt i SMK’s frie billeder
• En god sag: At vende et dagligt irritationsmoment i lokalbeboernes tilværelse til et fælles kreativt projekt og et smukt produkt, som de selv har ejerskab til, og som skaber glæde, når de kigger ud ad vinduet.

Metrohegnene er prominente i det aktuelle københavnske byrum, og tilbyder en velegnet offentlig grænseflade, hvor vi kan udbrede kendskabet til, at der nu er fri adgang til at bruge og bearbejde billeder fra SMK’s samlinger. Her kan billederne komme ud af den museale kontekst og helt konkret gøre nytte i brugernes dagligdag. At projektet hænger sammen med metrobyggeriet, der griber dybt ind i menneskers livsrum, har gjort det muligt at bevæge os opad i Nina Simons “me-to-we”-spektrum og prøve kræfter med de øverste niveauer, der handler om at skabe forbindelser mellem individuelle brugerbidrag og gode rammer for, at brugerne kan engagere sig socialt med hinanden omkring en fælles sag. [76]

[76] Kunstpiloterne er i gang med at sætte det digitale remix op på metrohegnet ved Marmorkirken i København, sommeren 2013.
CC BY 4.0 Frida Gregersen

Initiativet er inspireret af Shelley Bernsteins arbejde med brugerinvolvering på Brooklyn Museum. Udstillingsprojekter som Click! A Crowd-Curated Exhibition og GO: a communitycurated open studio project udmærker sig ved at henvende sig til lokale Brooklyn-borgere og engagere dem dybt i at udvælge, forme og præge en udstillings indhold. [77] Bernsteins strategi hviler på den antagelse, at når man kommer hinsides den uforpligtende “like”-knap og ansporer brugerne til reelt at involvere sig, udfolde deres dømmekraft, kreativitet og samarbejdsevner dér, hvor det betyder noget i deres egen hverdag, så bliver kunsten levende og nærværende. Og så bliver den en del af dem.

I samarbejdet med Metroselskabet er det kunstpiloterne fra Unges Laboratorier for Kunst (ULK), der har været SMK’s ansigter udadtil.**72 ULK er et mødested på SMK for unge kreative, der som frivillige deltager i at udvikle og gennemføre brugerinvolverende kulturprojekter. Da kunstpiloterne gik med i metroprojektet, havde de allerede god erfaring med at facilitere sociale, kreative projekter, men hidtil mest i samspil med andre unge. Projektet med Metroselskabet har tilbudt en ny udfordring for piloterne, nemlig at facilitere kreative samarbejder på tværs af generationer og sociale skel. Piloterne er tilknyttet SMK på frivillig basis, og en stor del af deres drivkraft i projektet har været at udvikle deres egne idéer omkring museets frie billeder i samspil med beboernes.

Her har vist sig en generationskløft i forhold til, hvad man mener er tilladeligt at gøre med de digitaliserede kunstværker. For de unge piloter er det en helt naturlig ting at remixe billederne, hvilket der er kommet nogle højst originale og charmerende resultater ud af. For nogle af de ældre beboere virkede denne tilgang til at begynde med nærmest som at øve vold mod de originale værker. De ønskede snarere at udnytte de digitale billeders høje opløsning til at forstørre værkerne op eller zoome ind på udvalgte detaljer, så man kunne beundre dem i deres ubearbejdede pragt. Det har afstedkommet lærerige diskussioner og forhandlinger mellem piloterne og de beboere, der har deltaget i borgermøder og workshops. For SMK har det været en interessant erkendelse, at vores egen indsats for at lade billederne indgå i den digitale remix-kultur godt kan støde nogle brugeres kunstopfattelse. Det er ikke længere kun museet, men også brugerne, der forholder sig til og føler ansvar for at værne om værkernes integritet, når de gives fri til offentligheden.

Det har til tider været en udfordring for kunstpiloterne at imødekomme beboernes forskellige behov, håndtere divergerende æstetiske holdninger og underliggende frustrationer over metrobyggeriet og sørge for, at alles ønsker og bidrag blev realiseret som fælles, sammenhængende udtryk på metrohegnene. I processen er piloterne og beboerne nået frem til enighed om, at ikke alle kan blive helt enige om, hvad der er smukt og spændende at se på, men at processen, refleksionen og udvekslingen på tværs af generationer og æstetiske normer i sig selv er berigende. [78]

For mig markerede metroprojektet dét punkt, hvor SMK digital virkelig foldede sit potentiale ud. Da SMK digital blev skudt i gang i 2008, formulerede vi en vision om at være katalysator for brugernes kreativitet. Men dengang var vi reelt ikke parate til at investere de nødvendige midler og kræfter, der skal til for at drive brugerinvolverende initiativer.*73 Samarbejdet med kunstpiloterne og lokale metroplagede københavnere peger ind i en ny fase, hvor SMK er mere moden til at åbne op for og understøtte brugernes uforudsigelige tolkninger af museets kerne; samlingerne. Projektet er udtryk for, at vi bevæger os bort fra en klassisk kustode-tankegang, der handler om at beskytte museets samlinger mod forvanskning og misbrug, til en gryende bevidsthed om, at vi bevarer interessen for samlingerne ved at give dem fri til kreativ bearbejdning, genbrug og deling på brugernes egne betingelser.

[78] En af beboerne ved Marmorkirken ser på, mens metrohegnet udsmykkes med remixet kunst. Hun var selv med til at udvælge de blomster‐ og plantemoti‐ ver, der skulle pryde hegnet ud for hendes vindue, og sad med ved computeren sammen med en kunstpilot og

[78] En af beboerne ved Marmorkirken ser på, mens metrohegnet udsmykkes med remixet kunst. Hun var selv med til at udvælge de blomster‐ og plantemotiver, der skulle pryde hegnet ud for hendes vindue, og sad med ved computeren sammen med en kunstpilot og remixede kompositionen.
CC BY 4.0 Frida Gregersen

Kun fantasien sætter grænser

Metrohegn-projektet har været en læreproces for SMK, hvor vi har høstet konkret viden om, hvordan brugerne ønsker at genanvende den digitaliserede kulturarv, samt de måder hvorpå de skaber ny værdi for sig selv og hinanden i processen. At åbne vores digitaliserede samlinger og lade dem være byggeklodser i brugernes hænder handler om som museum at give afkald på eneretten til at definere, hvad kunst er og kan bruges til. Kristina Alexanderson fra Creative Commons Sverige har udtrykt det meget klart: “Kun vores fantasi sætter grænser, og det gør den ofte!”*74 Museerne repræsenterer en højt specialiseret viden om kulturarvens historie og genstande, men det er ikke nødvendigvis os, der har de bedste idéer, når det gælder nyfortolkning, bearbejdning og alternativ brug af værkerne. Museets opgave i samarbejdet med ULK og Metroselskabet har været at stille et brugbart materiale i høj kvalitet til rådighed og hjælpe brugerne med at finde potentialerne i det. Håbet er, at projektet vil højne det offentlige kendskab til SMK’s frie billeder, eksemplificere hvad man kan med dem og generere nye, kreative initiativer og tiltag. Til en begyndelse har kunstpiloterne frigivet deres PhotoShop-filer under CC BY-licensen for åbent at dele deres remix og opfordre andre til at lave nye modifikationer af SMK’s frie billeder. [79]

[79] Remixet på Marmorkirkens metrohegn fik seks hjerter i Politiken, og vandt publikumsprisen Hegnspælen for bedste metrohegn i 2013. Derudover er det blevet gjort til genstand for kunsteksperternes gætterier i DR K’s populære Kunstquiz, hvor panelet hve

[79] Remixet på Marmorkirkens metrohegn fik seks hjerter i Politiken, og vandt publikumsprisen Hegnspælen for bedste metrohegn i 2013. Derudover er det blevet gjort til genstand for kunsteksperternes gætterier i DR K’s populære Kunstquiz, hvor panelet hver uge i sæsonen 2013‐14 skal forsøge at gætte, hvilke oprindelige malerier, der gemmer sig i kunstpiloternes remix.
Fra overrækkelsen af publikumsprisen Hegnspælen til kunstpiloterne, november 2013. De 10.000 kr., der fulgte med prisen, skal bruges på nye brugerinvolverende tiltag i ULK. Download deres værker og følg deres arbejde på www.ulk.dk
CC BY 4.0 Merete Sanderhoff


NOTER

*63  Se hintme.dk. De deltagende museer er Faaborg Museum, Den Hirschsprungske Samling, KØS - museum for kunst i det offentlige rum, Vejlemuseerne - Kunstmuseet, Ribe Kunstmuseum, J.F. Willumsens Museum, Sorø Kunstmuseum, Thorvaldsens Museum og SMK.

*64  Principperne i HintMe bygger i vid udstrækning på erfaringer fra et studieophold i USA, oktober 2011. Blandt værterne var Smithsonian Institution og National Gallery of Art i Washington D.C., MoMA og Metropolitan Museum of Art i New York, og Art Institute i Chicago. Opholdet var støttet af Kulturstyrelsen. En fyldig rapport med gennemgang af 5 hovedtendenser for digital museumspraksis samt en detaljeret oversigt over værtsinstitutioner kan downloades her: www.formidlingsnet.dk/report-about-us-2011-research-visit Derudover har projektet hentet inspiration fra Clay Shirkys anbefalinger til opstart af sociale medieplatforme (baseret på kapitlet “Improving the Odds” i Cognitive Surplus):

  • Start småt
  • Spørg brugerne
  • Tilpas
  • Eksperimentér
  • Grib chancen i de nye teknologier og brugermønstre

*65  Læs mere om, hvorfor vi har valgt Twitter som platform, samt om konceptet bag HintMe, i et udførligt case studie på Europeana’s PRO blog (Bates, 2013) pro.europeana.eu/pro-blog/-/blogs/1640887
Alle omtaler og præsentationer af HintMe-projektet samles og opdateres løbende på min tumblr blog Museum Misc. msanderhoff.tumblr.com

*66  1 %-reglen er en populær tommelfingerregel, der opdeler internettets brugere i skabere af indhold (1 %), bidragydere til andres indhold (9 %), og passive tilskuere (90 %). http://en.wikipedia.org/wiki/1%25_rule_(Internet_culture)


*67  Simon, 2010, s. 22-29.

*68  Konsulentbureauet Bysted stod bag den første kortlægning af Twitter-brug i Danmark, februar 2013 bysted.dk/globalsite.aspx

Kortlægningen viste, at godt 92.000 danskere havde en Twitter-profil, hvoraf knap 30.000 brugte den aktivt. Nye tal fra maj 2013 viser, at antallet af danske Twitter-brugere siden er steget til ca. 150.000, heraf godt 60.000 aktive. Altså en vækst på ca. 50 % på blot tre måneder: blog.overskrift.dk/2013/05/13/tal-pa-anvendelse-af-sociale-medier-i-danmark/ (tallene i denne undersøgelse afviger noget fra Bysteds, men tendensen er den samme).

*69  HintMe blev præsenteret på Europeanas “2nd Strategic Briefing for the Cultural Commons” på Cypern oktober 2012, på Europeanas workshop “The Value of Open” i Paris januar 2013, og er udførligt beskrevet i et case studie på Europeanas PRO blog, april 2013 (se note 63).


*70  Om Byens Hegn

www.m.dk

*71  Simon, 2010, s. 16-17.


*72
Unges Laboratorier for Kunst (ULK) gik i luften som online community og fysisk forum for unge i 2007, men sandede snart efter lanceringen til i mangel på driftsmidler (se note 20). Siden er online community’et blevet nedlagt, ULK er blevet gentænkt og reorganiseret, og er genopstået i ny form www.ulk.dk.
I de senere år har ULK markeret sig med en række projekter på Roskilde Festival, hvor festivalens gæster er blevet inviteret til at deltage i kreative initiativer med fælles udbytte – fx opbygningen af et kreativt pauserum, hvor man kunne nyde et afbræk midt i festivalens larm. Nye hold af kunstpiloter tilknyttes løbende og mødes ugentligt på SMK, hvor de medvirker i udvikling og realisering af konkrete projektforløb.

*73  Hvilket det daværende ULK blev symptom på, som beskrevet ovenfor. Se også note 20.

*74  Citeret fra Alexandersons workshop “What the school needs” på Öppna kulturarvsdata i Norden, april 2013. digisam.se/index.php/en/program

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo