Værker til fri download

3. BILLEDER OG TILGÆNGELIGHED

“…hvad betyder det, at der er millioner af billeder på nettet, som vi overhovedet ikke må røre ved, når der samtidig er andre millioner af billeder, som vi faktisk gerne må bruge?”
Peter Leth, Creative Commons for alle, 2011


I februar 2012 var jeg til et middagsselskab. Blandt gæsterne var en kunsthistoriker, der fortalte en anekdote, som fæstnede sig i min bevidsthed. Hun var i gang med at forberede et foredrag til Folkeuniversitetet og havde til sin powerpoint-præsentation brug for en række billeder, som hun vidste befandt sig i SMK’s samlinger. Hun mailede SMK for at rekvirere otte billeder i en egnet kvalitet. Museet svarede, at de kunne rekvireres for 50 kr. stykket, samt et ekspeditionsgebyr på 75 kr. I alt 475 kr. Umiddelbart lyder det måske ikke af mange penge, men det blev udslagsgivende for, at hun takkede nej til museets kvalitetsoptagelser med begrundelsen: “Da jeg skal undervise på Folkeuniversitetet til en ringe takst, er det dog lige dyrt nok.”

Folkeuniversitetet betaler undervisere knap 1.800 kr. for en dobbelttime. Efter skat er der omkring 1.000 kr. tilbage. Foredragsholderen ville altså netto have spenderet omtrent halvdelen af sit honorar på billeder til sin powerpoint-præsentation. Og det ville endda kun have dækket de otte billeder fra SMK. Efter dialogen med SMK undlod hun at kontakte andre museer, som hun ville benytte billeder fra, og fandt i stedet de billeder hun skulle bruge på nettet.*17


Ideelle og fotografiske rettigheder

Anekdoten peger på et udbredt problem: Museer hindrer i praksis udbredelsen og brugen af deres digitaliserede samlinger ved at kræve ganske unødig betaling for brug af billeder.

Når jeg taler om brug af museers digitale billeder, er der to adskilte rettighedsaspekter, som har betydning for den beskrevne problematik, og som kræver en afklaring.

• For det første er der værkets ideelle rettigheder – de rettigheder, der tilhører det originale værks skaber og løber til 70 år efter kunstnerens død. Efter 70 års copyright overgår værket til det offentlige domæne (Public Domain).*18
• For det andet er der fotorettighederne, som angår den fotografiske optagelse af værket. Nogle museer ejer selv rettighederne til deres fotografiske optagelser af samlingerne. For andre museer gælder det, at den fotograf, som har lavet optagelserne, ejer fotorettighederne og skal betales og krediteres, hver gang museet anvender dem.

Digitale fotografiske optagelser – dvs. enten digitaliserede udgaver af oprindeligt analoge fotografier, eller optagelser udført med digitalkamera – gør principielt transaktionen af billeder langt nemmere end med analoge fotografier, fx ektakromer og dias, fordi transaktionen kan foregå via internettet og kan automatiseres. Brugeren kan selv finde og downloade en kopi af det ønskede digitale materiale, og et enkelt digitale billede kan genbruges et ubegrænset antal gange. Analoge billeder, derimod, skal hentes manuelt frem fra en fysisk placering i et arkiv, og leveres tilbage efter brug.

SMK ejer selv fotorettighederne til alle sine fotografiske optagelser, såvel digitale som analoge. Mindst to tredjedele af museets samlinger befinder sig i det offentlige domæne og er således ikke bundet af hverken ideelle rettigheder eller fotorettigheder.*19 Der er med andre ord intet juridisk til hinder for at dele dem frit med offentligheden. Når SMK (og de fleste andre museer verden over) har for vane at kræve, at brugere registrerer sig og betaler for brugen af billeder af værker i det offentlige domæne, er det ofte ud fra argumentet om at ville beskytte mod misbrug. Det gælder både beskyttelsen af de ideelle rettigheder, ud fra en bekymring om at det originale værks integritet degraderes, fx hvis det gengives som dekoration på en kagedåse, eller i en uønsket politisk kontekst. Og det gælder beskyttelsen af fotorettighederne, idet museet som har bekostet de fotografiske optagelser ønsker at beskytte mulighederne for at lukrere på dem ved at sælge dem til brug på nettet, i publikationer, på postkort, plakater m.m. De to aspekter af billedrettigheder griber derfor også ind i hinanden, idet museer traditionelt har villet beskytte værkernes ideelle rettigheder ved at håndhæve de fotografiske rettigheder. Spørgsmålet er om det er forsvarligt, dels etisk, dels økonomisk, for statsstøttede museer at hindre brugen af billeder i det offentlige domæne.


Uhensigtsmæssige hindringer

Ovenstående historie kaster lys på tre problemer ved, at museer indskrænker adgangen til og brugen af den digitaliserede kulturarv, der befinder sig i det offentlige domæne:

1. Vi skubber interesserede brugere væk fra den autoriserede kilde til viden om værkerne i vores samlinger.
2. Vi går glip af potentialet for at blive et knudepunkt for motiverede brugere, der vil lære om og arbejde kreativt med kunsten.
3. Vi undergraver vores egen eksistensberettigelse som offentlig kulturbærende institution.

Mit møde med den anekdote, jeg her har genfortalt, forstærkede en erkendelse af, at museerne er nødt til at gentænke og genopfinde, hvordan de håndterer deres digitaliserede samlinger.


NOTER

*17  Det er kritiker, foredragsholder og cand. mag. i Dansk og Kunsthistorie Mai Misfeldt, der fortalte anekdoten. Hun har venligt givet mig tilladelse til at referere den her. Se Folkeuniversitetets takster http://www.folkeuniversitetet.dk/default.aspx?pagetype=6&custID=14

*18 Public Domain kaldes på dansk også “det åndelige fælleseje” og betyder offentlig ejendom, som er fri af ophavsret. http://en.wikipedia.org/wiki/Public_domain

*19 SMK består af tre samlingsområder:
1. Den Kongelige Malerisamling (KMS) med ca. 10.000 malerier og skulpturer
2. Den Kongelige Kobberstiksamling (KKS) med ca. 245.000 værker på papir
3. Den Kongelige Afstøbningssamling (KAS) med ca. 2.500 gips-afstøbninger

Op mod 100 % af KMS og KAS er digitaliseret, dvs. fotograferet og registreret i museets samlingsdatabase, men blot ca. 15 % af KKS. Ud af 32.800 unikke værker registreret i samlingsdatabasen er 18.426 i det offentlige domæne – altså ca. 56 %. For det samlede antal værker, inkl. de enkelte skitsebogsblade etc. (i alt 52.877 værker) er 30.211 i det offentlige domæne – altså ca. 58 %. Det formodes, at mere end 80 % af KKS befinder sig i det offentlige domæne. Digitaliserede billeder uden for copyright kan ses af offentligheden via smk.dk ‘søg i samlingerne’ i lav opløsning (bortset fra 160 ‘frie billeder’, som jeg uddyber på s. 68 ff.). Museets digitale billedfiler i høj opløsning befinder sig i en billeddatabase allokeret i fotoafdelingen. Kun museets fotografer har adgang til billeddatabasen. Indtil 2012 måtte øvrige ansatte mod betaling rekvirere optagelser af museets egne værker, når de fx skulle præsenteres på smk.dk. Museets billeder kan rekvireres af eksterne brugere, fx til publikationer og undervisning, mod betaling inden for forskellige tariffer, afhængig af formål og varighed af brugen www.smk.dk/om-museet/fotosalg/prisliste/. Den årlige indtjening på fotosalg til eksterne brugere ligger på ca. 500.000 kr. Det skal ses i forhold til en samlet nettoudgiftsbevilling på 79 mio. kr. (2013).

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo