Værker til fri download

10. ET 100 % DIGITALT MUSEUM?

“At lære at svømme i et hav af billeder.”
Larry Friedlander, fra åbningstalen til Museums and the Web 2013

SMK i det digitale spejl

Da vi i 2008 formulerede visionen for SMK digital, lød det, at vi ville være et 100 % digitalt kunstmuseum. Set i bakspejlet har arbejdet med at integrere digitale medier, metoder og tankegange i SMK’s museale praksis formet sig som en lang række pilotprojekter, hvor det ene har affødt det næste. For SMK har processen været en slags grundforskning, ledsaget af en stigende bevidsthed om, at et nyt fagfelt er i færd med at vokse frem og få afgørende indflydelse på kulturarvsinstitutionernes trivsel og gennemslagskraft i det 21. århundrede: Digital museumspraksis. Spørgsmålet er, om vi efter fem års arbejde med SMK digital er blevet et 100 % digitalt kunstmuseum. Og om dette overhovedet er en prisværdig strategi. Anne Skovbo, der har virket som digital projektleder i SMK digital, reflekterer i et blogindlæg over, hvad vi har erfaret i løbet af projektet og konkluderer blandt andet, at bæredygtig digital museumspraksis kræver det, hun kalder digital ledelse. [80]

Digital ledelse – hvad betyder det? Enkelt formuleret: At integrere digital museumspraksis som fagfelt på lige fod med museets øvrige ansvarsområder, og sætte en erfaren ekspert til at lede og sætte faglige standarder for området på samme vis som museet har en samlings- og forskningschef, en formidlingschef, en bevaringschef etc. I praksis har det vist sig ikke at være helt så enkelt at indføre digital ledelse. I lighed med mange andre statslige kulturarvsinstitutioner kæmper SMK i disse finanskriseår med faldende bevillinger, hård konkurrence om private fondsmidler, og stigende politiske krav til at opfylde såkaldte målbare mål. Men på sigt er det nødvendigt. Som Ross Parry, Senior Lecturer i Museum Studies ved Leicester University påpeger, har den digitale museumspraksis længe nok haft pilotkarakter. Kulturarvssektoren er moden til at bevæge sig ind i en mere teoretisk og historisk funderet praksis præget af metodisk stringens i brugen af digitale medier. [81] Det fordrer blandt andet en fagligt funderet, professionel ledelse af den digitale praksis på museerne.

Et ledemotiv i SMK’s udvikling har været at finde den rette balance mellem innovation og infrastruktur. Vi må i dag konstatere, at fraværet af egentlig digital ledelse har betydet, at vi ofte har iværksat spændende innovative projekter uden at indse, hvilken infrastruktur det ville kræve at få dem til at fungere i drift. Med andre ord har museets store og fremsynede ambitioner ikke altid været fulgt af det store overblik over, hvad det egentlig krævede at gennemføre dem. [82]

Digital museumspraksis er et nyt fagområde, som ikke var inkorporeret i SMK’s strategi og praksis før 2008. DIY-metoden (se [6]) har bragt os langt. Men vi er nået til et punkt, hvor vores arbejde med digitale medier skal professionaliseres, for at vi kan opskalere vores initiativer til at have mere end symbolværdi. I kølvandet på fem års pilotforsøg står vi nu med et presserende behov for at kunne måle og dokumentere effekten af vores arbejde og tilpasse det derefter. Ud over digital ledelse er et nyt sæt analytiske kompetencer påkrævet i organisationen, for at vi kan opsamle viden om effekten af vores digitale indsatser og lære af dem i vores fremadrettede arbejde.*75 Det er en type faglighed, vi ikke tidligere har haft repræsenteret i staben, men hvis tilstedeværelse nu er helt afgørende. Ikke mindst for at vi også på dette område kan påtage os hovedmuseumsforpligtelsen og udvikle værktøjer og retningslinjer til gavn for det øvrige danske museumslandskab.

Omvendt kan vi konstatere, at SMK digital fra starten formulerede et sæt fremsynede og bæredygtige visioner: At være en katalysator for brugernes kreativitet, at arbejde med åbenhed og flerstemmighed som grundprincipper, og at satse på fri adgang til billeder af høj kvalitet som en særlig attraktion ved en kunstsamling i den digitale tidsalder. Disse tendenser er kun vokset i den periode, SMK digital er blevet gennemført. Fx kan vi se, at Rijksmuseums meget roste nye hjemmeside benytter flere af de grundprincipper, som Kunsthistorier oprindeligt er bygget på: Rum for brugernes kreativitet, store zoombare billeder, billeder som indgang til oplevelsen, tekst som tilvalg, design i lag og links ud af sitet til viden, der i forvejen er beskrevet andre steder på nettet. Blot er disse tendenser på Rijksmuseums hjemmeside udfoldet og gennemført inden for rammerne af en mere digitalt rustet og moden institution. Det bekræfter os i, at vores visioner er på rette spor, men at vi mangler at gøre et vigtigt forarbejde: Opdatere og konsolidere vores strategi, bygge infrastruktur og indføre professionel digital ledelse. Dette fundament skal bygges, før vi for alvor kan åbne op for dialog og samspil med brugernes kognitive overskud.


Haves: Vilje til åbenhed
Ønskes: Digital infrastruktur

Da SMK traf beslutning om at frigive en lille pulje billeder i høj opløsning, var museet ikke teknologisk gearet til at håndtere fri download. Klargøring af data, billeder og formidling foregik manuelt og var ekstremt tidskrævende i betragtning af, hvor forsvindende lille et område af samlingen, vi indtil videre har tilgængeliggjort på denne måde. Ikke desto mindre har det haft en enorm effekt. Baseret på resultaterne af dette forsøg er der opstået en vilje i SMK’s ledelse til at give samtlige billeder af værker i det offentlige domæne fri i høj opløsning. Udarbejdelsen af en fri adgang-politik er i gang, og større portioner af billeder til fri download vil blive frigivet, i takt med at vi får bygget den nødvendige infrastruktur og digitaliseret større dele af vores samlinger. Som nævnt befinder op mod 60 % af museets malerier og skulpturer sig i det offentlige domæne, mere end 80 % af kobberstiksamlingen og 100 % af gipsafstøbningssamlingen. Der er med andre ord potentiale for at frigive broderparten af SMK’s digitaliserede samlinger til fri brug og deling. Men det kræver investering i en bæredygtig digital infrastruktur, der automatiserer og effektiviserer museets arbejdsgange, og optimerer søgbarheden af de digitaliserede samlinger.*76

De resultater, vi indtil videre kan fremvise, er kun krusninger på overfladen. Vi har med SMK digital fået øjnene op for, at det er i opbygningen af en digital infrastruktur, den egentlige innovation ligger. For det medfører, og kræver, en radikal omlægning af vores arbejds- og tankegange, som omfatter åbne standarder i alle aspekter af vores praksis: Når vi indsamler og registrerer, kan brugerne være med til at udvælge, indeksere og beskrive værkerne. Når vi udvikler databasesystemer i open source, kan andre institutioner og udviklere også få glæde af dem. Når vi gør vores forsknings- og bevaringsprocesser transparente, åbner vi for vidensudvekslinger med omverdenen – fagfæller såvel som borgere.*77 Og når vores samlinger er frit tilgængelige, bliver formidlingen udvidet fra monologisk til dialogisk og kan anspore brugernes egne holdninger og kreativitet. Det er alt sammen udtryk for en digital museal bevidsthed.

En afgørende del af denne bevidsthed er ironisk nok, at det digitale element ofte bør forblive usynligt. Digitale teknologier, redskaber og platforme i museumssammenhæng skal ikke nødvendigvis gøre noget væsen af sig, men fungere sømløst og støtte op om indholdet og oplevelsen af det. Et 100 % integreret væv, der udvider brugernes kunstoplevelse og gør dem i stand til at handle. [83] Vores samlinger og viden udgør et vores væsentligste aktiver. Det er dem, vi skal bevare relevansen af og interessen for, ved at dele dem. I denne betydning giver visionen om at være et 100 % digitalt kunstmuseum fortsat god mening.


GLAM‐succes i den digitale tidsalder

I vinteren 2012-13 samlede SMK atter et panel af internationale rådgivere til en række interne workshops. Panelet repræsenterede nogle af de absolut førende kulturarvsinstitutioner på den digitale front: Rijksmuseum, Tate, Brooklyn Museum og MoMA.*78 Institutioner, der har inkorporeret en digital museal bevidsthed i deres DNA. Deres succes i den digitale tidsalder bygger på langsigtede og målrettede investeringer i at opbygge digital instrastruktur og konvertere deres samlinger og viden til fleksible digitale formater. De har ofte haft store bevillinger fra privat side til at bygge fundamentet. Og de har haft stærk og konsekvent digital ledelse, eller højt kvalificerede digitale medarbejdere med mandat til at træffe beslutninger. Det betaler sig.*79 [84]

Jesse Ringham, Tate og Allegra Burnette, MoMA  CC BY 4.0 Merete Sanderhoff

Jesse Ringham, Tate og Allegra Burnette, MoMA
CC BY 4.0 Merete Sanderhoff

Shelley Bernstein, Brooklyn Museum.  CC BY 4.0 Merete Sanderhoff.

Shelley Bernstein, Brooklyn Museum. 
CC BY 4.0 Merete Sanderhoff.

På baggrund af den rådgivning, vi her har fået, er SMK i færd med at nyformulere en række digitale grundprincipper for sit fremadrettede virke, som blandt andet omfatter:Vi arbejder datadrevet

  • Vi arbejder i open source
  • Vi udvikler in-house
  • Vi arbejder agilt *80
  • Vi udvikler i partnerskab med andre institutioner
  • Vi udvikler til veldefinerede brugergrupper og behov
  • Vi involverer brugerne i udviklingsprocessen
  • Vi stiller data og billeder uden for copyright frit til rådighed
  • Vi faciliterer deling, genbrug og remix af vores digitaliserede ressourcer

Da SMK begyndte at teste virkningerne af åben licensering af museets billeder, fandtes der ikke større, sammenhængende forskningsresultater om effekten af at skabe fri adgang til data og digitaliserede billedsamlinger. Det er først nu, vi begynder at se dokumentation for virkningerne af fri adgang-politik, og konsistente metoder til at måle dem. Et komparativt studie fra 2013, støttet af The Mellon Foundation og gennemført af Kristin Kelly, undersøger effekten af åben licensering af digitaliserede kunstsamlinger i 11 engelske og amerikanske museer, der har indført fri adgang-politik i forskellige afskygninger. Her redegøres der i detaljer for de forskellige tolkninger af og begrundelser for fri adgang-politik på bl.a. Yale University, The Metropolitan Museum of Art og The National Gallery of Art i Washington, der som nævnt har inspireret SMK’s valg af åben licens. Studiet konkluderer, at indførelsen af fri adgang- politik er begrundet i museernes mission om at udbrede kendskabet til og brugen af offentlige kulturarvssamlinger, at det kræver målrettet investering i digital infrastruktur at facilitere brugervenlig adgang til digitaliserede billedsamlinger og datasæt, og endelig at de museer, der har frigivet deres digitaliserede samlinger, har erfaret at bekymringen for misbrug og overgreb på værkernes integritet er unødig. Tværtimod peger studiet på, at fri adgang-politik medfører øget kendskab til og positiv omtale af museerne, deres samlinger og brand. [85]

Dokumentationen for effekterne af fri adgang-politik og åben licensering af kulturarv begynder nu at komme fra flere kanter. Instanser som Europeana, det engelske Collections Trust og OpenGLAM-netværket arbejder målrettet på at indsamle data, der viser virkningerne af at åbne op, samt udvikle holdbare parametre for, hvordan man kan måle værdien af denne åbenhed, med henblik på at styrke opbakningen til fælles koordinerede indsatser for universel tilgængelighed til den digitaliserede kulturarv. [86] Simon Tanner, hvis studie fra 2004 om billedlicensering på amerikanske museer tidligt leverede vigtig dokumentation for, at museernes traditionelle fotosalg er urentable, har i 2012 offentliggjort The Balanced Value Impact Model, som tilbyder et sæt velafprøvede metoder til at måle effekten af digitalisering og tilstedeværelse på digitale medier for kulturarvsinstitutioner. [87] Fælles for de omtalte studier og analysemodeller er, at værdien af tilgængelighed og brug af digitale kulturarvsressourcer betragtes i et bredere perspektiv end ren og skær indtjening. Gennemslagskraften bør ifølge disse kilder anskues mere holistisk og måles på parametre som udbredelse af kendskabet til museernes samlinger, cirkulation og brug af dem på ikke-institutionelle platforme (såkaldt “earned media”)*81, samt de langsigtede effekter af øget kendskab til og brug af digitaliserede samlinger for institutionernes besøgstal, offentlighedens holdning til værdien og relevansen af kulturarv og museer m.m.

Parametre som disse er uden tvivl vigtige, når virkningen af kulturarvssektorens digitale tilstedeværelse skal gøres op. Men vi har fortsat behov for at tjene penge og tiltrække midler for at opretholde vores aktivitetsniveau og høje kvalitetsstandarder. En stor udfordring for kulturarvssektoren i de kommende år, hvor åben licensering ser ud til at danne norm og skubbe traditionelle forretningsmodeller omkring fotosalg ud, bliver at udvikle nye bæredygtige forretningsmodeller baseret på frit tilgængelige digitaliserede ressourcer. På dette punkt savnes der fortsat dokumentation for, hvilke digitalt baserede forretnings- modeller giver reelt udbytte for kulturarvsinstitutionerne såvel som deres brugere. Det florerer med idéer omkring print on demand, freemium- og mikrobetalingsmodeller, men indtil videre er der ingen indlysende eksempler på ‘best practices’, som museumsverdenen kan annektere. Selv Rijksmuseum, hvis nye hjemmeside ellers svømmer i succes, har ikke gang i salget af on demand produkter såsom postkort, plakater og indrammede billedudsnit efter brugernes eget valg, baseret på de frit tilgængelige billeder i Rijksstudio.*82 Selvom de endnu ikke har knækket koden for at udvikle rentable on demand forretningsmodeller oven på deres gratis base, betragter Rijksmuseum selv deres fri adgang-politik som en succes. Siden lanceringen af museets nye hjemmeside, med fokus på deres store korpus af frit tilgængelige billeder, er trafikken til hjemmesiden og den tid, den enkelte besøgende bruger på siden, øget markant. Hvordan kan man i det hele taget gøre den øgede eksponering og positive omtale, museet har fået ved at åbne deres samlinger op – det øgede kendskab til deres værker blandt museets ikke-brugere, som nu møder dem på blogs, på sociale medier, i Wikipediaartikler, i online videoer etc. – op i kroner og øre? [88]

Ikke alle museer har en berømt samling som Rijksmuseums, der kan tiltrække så stor international opmærksomhed og interesse. Men enhver kulturarvsinstitution råder over samlinger, der – hvis de er tilgængelige – potentielt kan nå ud og blive en del af internettets lange hale, der finder nye interesserede brugere de mest uventede steder og giver dem værdi. Den enkelte kulturarvsinstitution må foretage egne økonomiske analyser af deres eksisterende foto- og datalicensering, før de omstiller til fri adgang. Men der foreligger efterhånden substantiel dokumentation for, at de færreste museer vil tabe fortjeneste på at opgive traditionelle forretningsmodeller, mens der tværtimod er store fordele at høste ved at sætte åbne licenser på digitaliserede samlinger, i form af eksponering, øget trafik og nye anvendelsesformer, som giver brugerne værdi.

Fremtiden er nu: Koordinerede indsatser

I forbindelse med den teknologiske udvikling er det populært at tage “et kig i krystalkuglen” for at se, hvad fremtiden vil bringe for kulturarvssektoren. Det er ikke nødvendigt. Fremtiden er nu. Internettet og digitale medier har ændret vores vanlige virkefelt. Brugernes adfærdsmønstre er forandrede. Deres forventninger til, hvad kulturarvsinstitutioner kan tilbyde, hvor de kan tilgås, og hvordan deres indhold kan anvendes, er anderledes end i tidligere årtier. Det, vi med Michael Edsons ord skal gøre, er ikke at ruste os til fremtiden, men til nutiden.*83 Vi skal lære at svømme i et hav af billeder.

Vi har lange traditioner for at forholde os til politiske retningslinjer i forhold til forskning, formidling og bevaring. I de senere år er vi i stigende grad også blevet mødt med krav omkring digital tilgængelighed, inklusion og tværinstitutionelt samarbejde, både på nationalt og internationalt plan.*84 På græsrodsniveau arbejder organisationer som Creative Commons, OpenGLAM og Wikipedia på tværs af faglige og nationale grænser for at etablere åbne standarder som basisprincip for kultursektordrift.*85

Det er en sådan kultur for samarbejde og koordinerede indsatser, SMK som hovedmuseum har forsøgt at understøtte i en dansk sammenhæng i de senere år. Der ligger en lang række fælles udfordringer og venter på at blive løftet af kulturarvssektoren, og vi ønsker at fortsætte med at samarbejde på tværs af institutionelle grænser for at udvikle fælles, bæredygtige løsninger. Projekter kunne omfatte:

  • Fælles indsatser for tilgængeliggørelse af dansk kulturarv og forskningsbaseret viden om den på Wikipedia
  • Fælles initiativer til bruger-tagging af danske kulturarvssamlinger, der muliggør brugervenlig, tværgående søgninger
  • Fælles udvikling af nationale tekniske platforme fx til mobil formidling og multimedieproduktioner
  • Koordineret indsamling af data om brugeradfærd på tværs af institutionsgrænser
  • Koordinerede forhandlinger om copyright, og indførelse af åben licensering som standard for digitaliseret materiale i det offentlige domæne*86

Der er nok at tage fat på. Men pilotprojekter som billeddeling. dk og HintMe, hvor danske museer bygger fælles tekniske platforme og indfører åben licensering af museumsbilleder, peger på at det kan lade sig gøre at etablere fælles standarder for åbenhed, når vi samarbejder om at agere bølgebryder for nye praksisser i vores sektor. Vejen frem er at professionalisere den digitale museumspraksis, koordinere indsatserne på tværs af kollegainstitutioner, bygge fælles fleksible og bæredygtige tekniske løsninger, bidrage til og værne om en fælled af digitaliseret kulturarv og samarbejde om en organiseret inddragelse af brugernes viden og kreativitet i berigelsen af vores fælles kulturarv.


Efterord: Sharing is caring

I april 2013, på konferencen Öppna kulturarvsdata i Norden, redegjorde Tim Sherratt fra The National Library of Australia for brugsværdien i åbne kulturarvsdata. Sherratt er uddannet historiker, men har gennem tyve år lært sig selv at programmere for at kunne hacke sig ind i forseglede arkiver og databaser og lave nye, uventede mashups af deres data. Hans uafhængige praksis med at remixe digitaliserede kulturarvsdata på innovative måder skaffede ham i 2013 stillingen som leder af Trove, det australske nationalbiblioteks discovery service.*87

I sit oplæg demonstrerede Sherratt med stor elegance, hvordan den frie og uhindrede adgang til at søge på kryds og tværs af store digitaliserede kulturarvssamlinger, og bygge nye konstellationer af data, viden og visuelt materiale, gør det muligt at udfordre den kanoniserede historie og genfortælle den på nye måder, der bringer hidtil oversete eller undertrykte aspekter af historien frem i dagens lys. For mig var der et klart slægtskab mellem disse bestræbelser og visionen bag Kunsthistorier. Sherratts afsluttende pointe var, at der er magt investeret i enhver datafil, i enhver registrering og udeladelse, enhver kuratering og opdatering, som vi i kulturarvssektoren foretager i vores daglige arbejde. At åbne den digitaliserede kulturarv op er en måde, hvorpå vi kan lade magten sive ud og dele den med offentligheden. Ifølge Sherratt er det en måde at værne om det demokratiske samfund, som vores institutioner er uløseligt forbundne med. Lad os åbne vores samlinger op, så de for alvor kan komme ud og udvide menneskers forståelse af den verden, som vi alle har del i og ansvar for. [89]

Peter Hansen, Legende børn. Enghave Plads, 1907‐08. KMS2075. CC BY 3.0 SMK

[89] En af talerne på Öppna kulturarvsdata i Norden, Kristin Lyng fra Meteorologisk Institutt i Norge, der har frigivet meteorologiske data til offentlig brug, lavede denne slående formulering om behovet for at åbne data op: “Frie data er som at slippe sit barn løs på legepladsen. Man afgiver kontrol, men ved, det er bedst for ens barn at lege frit.”
Peter Hansen, Legende børn. Enghave Plads, 1907‐08. KMS2075. CC BY 3.0 SMK
http://www.smk.dk/udforsk‐kunsten/highlights/peter‐hansen‐legende‐boern‐enghave‐plads/


NOTER

*75  Behovet for at måle effekten af museernes digitale arbejde er et udbredt fænomen, og den statistiske analyse af digital museumspraksis (web metrics) er et af de helt centrale temaer på de toneangivende internationale digitale museumskonferencer i disse år, fx Museums and the Web, Museum Computer Network og MuseumNext.

*76  Den digitale infrastruktur, som vi planlægger at opbygge, omfatter blandt andet en multimediedatabase (Digital Asset Management system), der integreres med museets samlingsdatabase, indlejring af maskinlæsbare data i billedfilerne for at sikre nem og korrekt kre
ditering, tagging af billeder med emneord for at optimere søgning, udvikling af en brugervenlig søgefunktion i samlingerne, udvikling af en grænseflade, der tillader fri download fra multimediedatabasen af billedfiler i høj opløsning, samt et åbent API, der giver adgang til at downloade museets komplette datasæt og billedsamling uden for copyright.

*77  SMK’s bevaringsafdeling er frontløbere på dette område, med livlig blogging om igangværende projekter, videoer af konservatorernes arbejde og en meget aktiv tilstedeværelse på sociale medier, hvor der diskuteres og udveksles viden og historier med interesserede i hele verden.
Se www.smk.dk/udforsk-kunsten/hos-konservatoren/

*78  De internationale rådgivere på SMK’s interne workshops var Shelley Bernstein, Vice Director of Digital Engagement and Technology, Brooklyn Museum, Lizzy Jongma, Data Manager, Rijksmuseum, James Davis, Program Manager i Google Art Project og tidligere projektleder af Tate Art & Artists, Jesse Ringham, Digital Communications Manager, Tate, og Allegra Burnette, Director of Digital Media, MoMA. I forbindelse med de interne workshops arrangerede SMK også en række offentlige forelæsninger, hvor folk fra den danske kulturarvssektor kunne møde og lære af vores internationale kollegers erfaringer.

*79  Davis, 2011; Burnette, 2013; Gorgels, 2013.

*80 Agil udvikling betegner en projektstyringsform, hvor man arbejder iterativt i korte afsluttede sekvenser (sprints), der resulterer i konkrete delafleveringer, inden helheden er færdig. Det gør det muligt at tage højde for ændrede betingelser og ønsker undervejs, og tilpasse resultatet dynamisk i takt med, at projektet skrider frem da.wikipedia.org/wiki/Agil_systemudvikling.
Denne form for fleksibel projektstyring breder sig i disse år i kulturarvssektoren, og er bl.a. blevet benyttet i udviklingen af Tate’s Art & Artists
www.tate.org.uk/art og Rijksmuseums nye hjemmeside https://www.rijksmuseum.nl/ (Davis, 2011; Gorgels, 2013).

*81  Gorgels, 2013.

*82  Med Gorgels’ egne ord, “Det eneste aspekt, der ikke lever op til forventningerne, er antallet af produktbestillinger. En forklaring kan være, at brugerne oplever bestillingsprocessen som for kompliceret, eller at de ikke er tilfredse med deres egne kreative resultater.” (Gorgels, 2013)

*83  Edson, 2011-12.

*84  Her tænker jeg bl.a. på retningslinjerne for Kulturstyrelsens og Kulturministeriets formidlings- og digitaliseringspuljer, og det voksende politiske krav til de danske kulturarvsinstitutioner om at levere data og digitaliserede samlinger til Europeana.

*85  Wikipedias projekt GLAM-Wiki

*86 Der er gode eksempler til efterfølgelse i andre lande, fx det BBC- ledede initiativ Your Paintings, der faciliterer bruger-tagging af nationale kulturarvssamlinger http://www.bbc.co.uk/arts/yourpaintings/, TAP, et gratis open source-værktøj til at udvikle guidede ture på museer, udviklet af Indianapolis Museum of ART http://www.imamuseum.org/blog/2010/04/05/5-reasons-why-tap-should-be-your-museums-next-mobile-platform/ og ikke mindst Europeanas fælles dataudvekslingsaftale, der overdrager samtlige de aggregerede kulturarvsdata til det offentlige domæne. http://pro.europeana.eu/web/guest/data-exchange-agreement

*87 Trove http://trove.nla.gov.au/?q=
En introduktion til Tim Sherratts virke http://www.digisam.se/index.php/en/speakers Sherratts oplæg kan opleves på video via linket http://digisam.se/index.php/konferensen

Senest opdateret: 18.nov.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo