Værker til fri download

Åbne data i det svenske Riksantikvarieämbetet

LARS LUNDQVIST, LEDER AF INFORMATIONSUDVIKLING, RIKSANTIKVARIEÄMBETET


Riksantikvarieämbetet har i en årrække arbejdet målrettet på at udvikle fælles infrastruktur for den svenske digitaliserede kulturarv, så den kan søges frem, deles og genbruges på nutidige mediepræmisser. Lars fortæller om Riksantikvarieämbetets koordinerende indsats for at sikre en bæredygtig infrastruktur og konsekvent brug af åben licensering af data på tværs af det omfangsrige svenske kulturarvslandskab.


Nye betingelser for varetagelse af kulturarven

Betingelserne og mulighederne for informationsstyring og kommunikation er radikalt forandret efter introduktionen af nye medier og nye teknologier. Nettet gør det muligt for individer og institutioner at dele information og at samarbejde på globalt niveau. Dette udfordrer lokale perspektiver og privilegier, og påvirker traditionelle forretningsmodeller. Hvad der var relevant i tiden før nettet og digitaliseringen, er i mange henseender blevet overflødigt.

Disse forandringer har påvirket den strategiske tænkning i det svenske Riksantikvarieämbetet. Nye medier er ikke bare nye massemediekanaler, de kalder på et nyt tankesæt. Kulturarvsinstitutionernes rolle som formidlere, der forventer at brugerne besøger dem på en seks dage/seks timer basis, er udfordret af et kommunikationsnetværk, der er tilgængeligt 24/7, og som omfatter en bred vifte af informationsressourcer og eksperter indenfor mange områder. Digitaliseringen har ændret brugernes forventninger og adfærd, og samlet set har alt dette skabt et behov for, at vi tilpasser os til disse forandringer, for at forblive relevante. [1]

[1] Sammenvoksede, forbundne planter.  CC BY 4.0 Lars Lundqvist

[1] Sammenvoksede, forbundne planter.
CC BY 4.0 Lars Lundqvist


I denne artikel vil jeg kort beskrive nogle af de tiltag, vi har gjort hos Riksantikvarieämbetet. Fokus er på åbne data og vigtigheden af at licensere metadata. Det overordnede mål er at facilitere brug og genbrug af digital information til forskning, lokalplanlægning, uddannelse, kreativitet og de kreative industrier indenfor kultursektoren.


Åben kulturarv og det semantiske web

En af Riksantikvarieämbetets opgaver er at stille information om forhistoriske monumenter og historiske bygninger samt museumsinfrastruktur til rådighed for den svenske kulturarvssektor. Siden 2008 har Riksantikvarieämbetet arbejdet for regeringen med at lede og udvikle net-tjenesten Swedish Open Cultural Heritage (SOCH)*1 – en infrastruktur hovedsagelig for domænerne kulturmiljø og museer. SOCH aggregerer information fra mere end 20 institutioner (5,1 milllioner genstande per september 2013), hvilket muliggør søgning på tværs af institutionelle grænser. SOCHs mål er at strømline informationssøgning og, ved at tjene som en åben ressource for applikationsudviklere, at stimulere udvikling af nye applikationer. Riksantikvarieämbetet og SOCH er også nationale aggregatorer for Europeana.

SOCH leverer fundamentet for Riksantikvarieämbetets arbejde med “linked open data”. Vi tror på, at det semantiske web kan afhjælpe besværlighederne ved fragmenterede kulturarvsressourcer, og det er vores mål at erstatte de nuværende ustrukturerede informationsressourcer, som vanskeliggør søgning og brugbarhed, med en infrastruktur bygget på semantiske principper.*2


Digitaliseringen forkæler os

Det er ikke nemt at fatte, hvad digitaliseringen af samfundet fører til. Udviklingen går meget stærkt. Det er vanskeligt at forudsige hvad der bliver normen, og hvilke teknologier der er levedygtige nok til at blive implementeret et sted som i Riksantikvarieämbetet. Det er imidlertid ikke en mulighed at sætte sig ned og vente på fremtiden, for den ankommer dagligt. Riksantikvarieämbetet har eksisteret i ca. 380 år og har indtil videre været i stand til at tilpasse sig århundreders samfundsændringer.

Så, her befinder vi os nu: På nettet, hvor vi efterhånden tager en hidtil uset adgang til enorme mængder af information og services for givet, 24/7. Vi bliver alle sammen mere og mere utålmodige, og på en måde forkælede. Opgaver, der for ti år siden tog dage eller uger, kan i dag fuldføres på minutter eller timer.

Vi oplever denne forandring dagligt og lægger ofte ikke engang mærke til den mere. Det sker i vores hverdagsliv såvel som i vores arbejdsliv.


Hvad er digital information

Digital information på nettet er væsensforskellig fra analog information i en massemedie-sammenhæng. Dette vilkår forstås ikke altid fuldt ud i offentlige institutioner, hvad der fra tid til anden skaber ubalance og gnidninger i forbindelse med informationsstyring. Mennesker, der arbejder med informationsstyring, bliver nødt til at forstå hvordan digital information “opfører sig” på nettet:

  • I det øjeblik du offentliggør noget på nettet, mister du kontrollen over det.
  • På nettet er grænser ligegyldige, uanset om de er politisk-administrative eller institutionelle.
  • Digitale sociale netværk er ved at blive de primære kilder til spredning af ideer og information.
  • Mennesker leder efter information på nettet for at løse et problem. Det er sekundært for dem, hvilken institution, der stiller informationen til rådighed. [2]
[2] Information opnår betydning gennem forbindelser. CC BY 4.0 Lars Lundqvist.

[2] Information opnår betydning gennem forbindelser.
CC BY 4.0 Lars Lundqvist.

"Hvis man ikke kan finde det, hvorfor så interessere sig for det?”

Nettet tilbyder enorme mængder af information. Antallet af institutioner, der stiller deres samlinger til rådighed, vokser ligesom mængden af information. Den enorme mængde sider er måske ikke et problem for eksperter, som er velbevandrede i det institutionelle landskab og søger klart afgrænset information. Men for folk udefra, der ikke ved, hvilke institutioner har hvilke informationer, kan det blive yderst kompliceret.

Det er her, det semantiske web kommer i spil. Dets styrke ligger i det faktum, at det gør kulturarvsinformation tilgængelig, synlig og til at finde, og tillader at det linkes til relaterede data.*3

I det lange løb kan dette blive nøglen til at opretholde vores relevans i en digital tidsalder. Som beskrevet i et tweet, jeg så for nogle år siden:

“Hvis dit indhold ikke kan interagere, kan det ikke findes. Hvis det ikke kan findes, hvorfor så interessere sig for det?”

Viden findes andre steder

Åbenhed handler ikke kun om at distribuere information. Det handler også om at være til stede, så man kan interagere og samarbejde med de mennesker, som ønsker at følge én. Ideelt kan åbenhed gøre det muligt at samarbejde med alle – fagfæller såvel som almindeligt interesserede brugere.

Det er en væsentlig faktor, når der udvikles indhold i vores databaser. Vi må indse, at de sande eksperter indenfor kulturarv og konservering ikke nødvendigvis arbejder i Riksantikvarieämbetet, og at vi formentlig aldrig bliver i stand til at højne kvaliteten og fuldstændigheden af vores indhold uden hjælp fra det omkringliggende samfund.

Et andet væsentligt spørgsmål, og et der er mere relevant for denne artikel, er: Hvordan kan vi nogensinde tilbyde information og services til samtlige vores forskellige målgrupper, såsom forskere, kulturarvsbestyrere, udstillingskuratorer, lærere, etc.? Det er indlysende, at Riksantikvarieämbetet ikke på egen hånd kan imødekomme alle samfundets behov, for vi vil aldrig kunne overkomme at udvikle applikationer og services, der understøtter samtlige vores målgrupper. For det første fordi vi må indse, at udvikling af apps ikke er en af Riksantikvarieämbetets forcer; og for det andet fordi vores kendskab til eksisterende målgrupper og deres behov er begrænset, og vi kan forudsige at stadigt flere vil komme til i fremtiden.

Vi må også kigge nærmere på vores rolle som informationsforvaltere. Skal vi virkelig begrænse genbrugen af offentligt finansierede data? Er det vores mission at kontrollere og styre, hvordan folk bruger den digitale kulturarv? Efter min mening er det ideologisk problematisk ikke at frigive digitaliseret kulturarv – kulturarv er fælleseje og fælles interesse.

En ny dagsorden: Åbne data

Riksantikvarieämbetet forfølger en strategi, der vil gøre det muligt for os at frigive rådata, så de bliver så genbrugsvenlige som muligt. Da det er vores håb at kunne understøtte flere end blot dem, der arbejder med historisk bevaring, er det vores mål at informationerne også kan bruges til andre formål og af andre brugergrupper. Vores rolle bliver fokuseret på kvalitet og på udvikling af Riksantikvarieämbetets informationssystem, så det på bedst mulig måde understøtter arbejdet i og udenfor kulturarvssektoren. Dette kan ganske kortfattet udtrykkes således:

Digitalisering hos Riksantikvarieämbetet skal gøre det så nemt som muligt for så mange som muligt at bruge og genbruge kulturarvsinformation. Det ultimative mål er at gøre det muligt for enkeltpersoner og institutioner at dele indhold på tværs af applikationer og hjemmesider.

Den indlysende måde at tilgængeliggøre vore data på er at arbejde indenfor de retningslinjer, der er gældende for åbne data, som ifølge Wikipedia kan defineres således:

“Ideen om, at visse data burde være frit tilgængelige for alle til at bruge og genbruge, som de lyster, uden begrænsninger fra copyright, patenter eller andre kontrolmekanismer (...). Begrebet ‘åbne data’ vinder tiltagende popularitet i takt med at den offentlige sektor lancerer initiativer med åbne data.*4

EU-direktivet om information fra den offentlige sektor, der har som mål at fjerne de barrierer, der hindrer genbrugen af data fra den offentlige sektor i hele EU, understøtter også ideen om at implementere “åbenhed”. I direktivet påpeges det, at alle institutioner skal stille deres data til rådighed for genbrug.*5

Der er god grund til at bruge færre ressourcer på institutionelle, domænespecifikke siloer eller “portaler”. I stedet bør der gøres en større indsats for at licensere data og udvikle en infrastruktur, der muliggør effektiv distribution og ubegrænset brug af data. Målsætningen er at anspore interessenter såsom forskere, byplanlæggere, turistindustrien og mange andre til at tilgå information udefra gennem deres egne systemer og applikationer ved hjælp af tekniske brugergrænseflader.


Hvordan kommunikeres “åbenhed”?

Der er tydelige indikationer af, at offentlige institutioner bliver mere og mere generøse med at tillade fri adgang til og genbrug af digitalt materiale. Dette kommunikeres oftest på institutionens hjemmeside og ofte med betingelser, der fx formuleres sådan: “Du må gerne bruge dette billede, men du skal beskrive, hvordan du vil bruge det”, eller “Du må gerne bruge dette billede, men du må ikke fremstille afledte værker”. Denne model virker sikkert fint, når brugerne søger information fra nogle få institutioner. Men det virker ikke, hvis informationerne hidrører fra mange forskellige kilder, fx fra en søgning på tværs af Riksantikvarieämbetet eller Europeana. Hvordan kan brugere og app-udviklere finde ud af, hvordan de må genbruge dette materiale?

For at løse det problem, må betingelserne for brug formaliseres i et maskinlæsbart format. Creative Commons licensering er et bud på en model, der giver rettighedshaveren mulighed for at sætte betingelser for brug af beskyttede værker.

Creative Commons licenser (CC) kan benyttes, når en rettighedshaver ønsker at give brugere ret til at dele, anvende og bygge videre på et copyright-beskyttet værk. Og vigtigst, CC licenser kan gøres maskinlæsbare. CC licenser kan bruges på alle værker med copyright, inkl. bøger, skuespil, film, musik, artikler, fotografier, blogs og hjemmesider. Creative Commons bør ikke bruges på værker, hvis beskyttelse er udløbet, fx værker i det offentlige domæne.*6

Arbejdet med digitalisering handler ikke blot om at erstatte gamle værktøjer med nye. Forandringen stikker langt dybere. Digitaliseringen har medført nye adfærdsmønstre og nye forventninger i samfundet, og i nogle tilfælde også nye opgaver fra staten. Hver institution må udforske de muligheder, som digitaliseringen åbner op for, og designe en passende strategi. For Riksantikvarieämbetets vedkommende ligger dét at stille hele lageret af information og viden til rådighed via det semantiske web lige til højrebenet, samtidig med at det bidrager betragteligt til at opfylde vores mission.


En særlig tak til Leslie Spitz-Edson for tekstlige forbedringer.


NOTER

*1  en.wikipedia.org/wiki/Swedish_Open_Cultural_Heritage , konsulteret 31. marts 2013.
*2  en.wikipedia.org/wiki/Semantic_web , konsulteret 31. marts 2013.
*3  En interessant vision at udforske er ideen med en “kulturarvsfælled”, sådan som det beskrives af Europeana: pro.europeana.eu/web/guest/cultural-commons , konsulteret 5. april 2013. Læs mere om emnet i Jill Cousins’ artikel s 132 ff.
*4  en.wikipedia.org/wiki/Open_data , konsulteret 31. marts 2013.
*5  ec.europa.eu/digital-agenda/en/open-data-0 , konsulteret 31. marts 2013.
*6  Læs mere om Creative Commons i Martin von Haller Grønbæks artikel s. 141 ff, samt på creativecommons.org/ og en.wikipedia.org/wiki/Creative_Commons_licensescreativecommons.org/

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo