Værker til fri download

En digital kulturarvsfælled

JILL COUSINS, EXECUTIVE DIRECTOR, THE EUROPEANA FOUNDATION


Europeanas vision er enorm i omfang: At skabe en fælles indgang til Europas samlede digitaliserede kulturarv, og gøre den til fælleseje for alle internettets brugere. I 2012 blev et vigtigt skridt taget ved at overdrage det samlede datasæt til det offentlige domæne, så enhver frit kan genbruge de righoldige data om historie, kunst, litteratur, musik, film, design og mode, som Europas kulturarvsinstitutioner har genereret. I denne artikel fortæller Jill om Europeanas næste skridt: At gøre den digitaliserede europæiske kulturarv til en ‘commons’ – eller fælled *1 – af digitaliserede værker i høj kvalitet samt redskaber og services, som alle frit kan bruge, og som alle deler ansvaret for at vedligeholde.



Europeana samler det digitaliserede indhold fra Europas udstillingssteder, biblioteker, museer, arkiver og audiovisuelle samlinger. I øjeblikket giver Europeana adgang til 29 millioner bøger, film, malerier, museumsgenstande og arkivalier fra 2.300 indholdsleverandører, bragt sammen gennem aggregeringsinitiativer og partnerskabsprojekter.

Europeanas centrale målsætning er at skabe nye måder for borgerne at forholde sig til deres kulturarv på, uanset om det er i relation til arbejde, læring eller fornøjelse. At gøre kulturarven åbent tilgængelig i digitaliseret form og arbejde for udvekslingen af ideer og information, hjælper os alle med at forstå vores kulturelle mangfoldighed bedre og bidrager til en blomstrende vidensøkonomi.

Europeanas vision er enorm i sit sigte og har allerede opnået betydelig succes, såsom udgivelsen af Europeana metadata under en CC0-licens *2, hvilket gør det muligt at bruge indholdet både kommercielt og ikke-kommercielt. For at potentialet kan udnyttes til fulde, er det nødvendigt med en effektiv spredning af budskabet; dét, der nu er et netværk, skulle gerne udvikle sig til en bevægelse.

Europeana-netværket har mere end 600 medlemmer, der repræsenterer kulturarvssektoren og den digitale teknologisektor, og vi har partnere og indholdsproducenter fra alle medlemsstater i EU. Alle disse mennesker samarbejder med os, med hinanden og med organisationer uden for kultursektoren, og alle deltager i udviklingen af Europeana til gavn for de europæiske befolkninger. Vi må derfor stille os selv spørgsmålet: Hvordan kan vi bedst styre den proces og den ressource, vi er ved at skabe?

Indtil nu har vi været drevet af behovet for at indsamle – vi havde behov for at akkumulere indhold. Nu ser vi meget mere på distribution – at få indholdet ud til slutbrugere og genbrugere såsom Wikipedianere, softwareudviklere og app-udviklere, skolerne og de kreative industrier. Udgivelsen af metadata under CC0-licensen sætter os i stand til at gøre data tilgængelige jævnfør ‘Linked Open Data’ principperne.*3 Det betyder, at hvem som helst kan integrere Europeana metadata og søgninger i deres hjemmesider og applikationer, det gør det muligt at integrere og genbruge vores data på hjemmesider som fx HistoryPin og Wikipedia, og det åbner døren for kommerciel (gen)brug.

Dette er alt sammen fortræffeligt, men den oprindelige Europeana-model er ensidig, idet den skubber informationer ud til brugerne, og derfor ikke passer sammen med den nye vision om udvidet distribution. Der er ikke en tilstrækkelig fornemmelse af fælles ejerskab og samarbejde – ikke noget reelt samspil med brugerne. [1]

I marts 2012 stillede vi os selv spørgsmålet, om Europeana kunne organiseres efter et platformsprincip, hvor vi skaber en ægte “kulturplatform” for Europa med alle indholdsproducenter, Europeana-netværkets medlemmer og slutbrugere, der agerer i et samlet selvforstærkende fællesskab og konstant finder og opdyrker nyskabende måder at aktivere nye brugergrupper med indhold. Ved at strukturere Europeana som en kulturarvsfælled kan vi måske nå vores fælles mål om at forbinde Europas offentlighed med dens kultur?

[1] The ‘push’ Europeana governance model.

[1] Den hidtidige forvaltningsmodel i Europeana


For at opnå det må vi først forstå principperne i en fælled. Tænk på en park eller rent vand – noget vi alle nyder godt af, som ikke ejes af nogen – eller snarere, som ejes af alle – og som vi har et fælles ansvar for. Vi graver ikke byparken op eller smider vores affald i det nærmeste drikkevandsdepot. Hvorfor ikke? Fordi vi ved at vi, ved at passe på vores fælles ressourcer på vegne af andre, også gør det på egne vegne.

Ifølge Charlotte Hess er en fælled et “alment begreb som henviser til en ressource, der deles af mange” (Hess, 2007) og den giver os “en ny måde at se på det, som er eller burde være fælleseje i verden omkring os. Der fokuseres på kollektiv handling og vigtigheden af at forstå, hvem der deler hvad, hvordan vi deler det, og hvordan vi passer på fælleden på vegne af fremtidige generationer.” (Hess, 2008)

Naturens ressourcer er oplagte at organisere som en fælled baseret på samspil med brugerne. Men også andre typer af fælleder er dukket frem fra meget forskelligt hold, fx forskningsfællesskaber som ArXiv,der faciliterer deling af akademiske artikler*4, eller uddannelsesplatforme på University of Manchester*5 og University of Illinois *6. Andre kulturelle platforme inkluderer Citilab, et samarbejdsbaseret digitalt kulturelt initiativ i Barcelona, og the Digital Public Space – “en online platform, hvor det meste af Storbritanniens offentligt ejede kultur- og kulturarvsmedier og data forefindes”. (Berger, 2011)

Hvis vi prøver at tænke på den digitale kulturarv som kandidat til at blive en fælled, må vi også se digitale udgaver af kunst, litteratur, musik og film, og metadataene bagved, som en fælles offentlig ressource, som vi alle har interesse i både at tilgå og vedligeholde. Men når man ser sådan på det, opstår der flere komplekse spørgsmål:

“Hvis forbrugerne har ret til at tilgå og deltage i deres kultur, hvordan kan vi så levere kulturtilbud, der passer til behov og forventninger fra en digital verden, der altid er “på”? Hvad betyder dette for vore institutioner og deres stilling i det kulturelle landskab (...)? Hvordan kan digitalisering tilføje værdi til traditionelle aktiviteter som erhvervelse, konservering og formidling af indhol til slutbrugerne? Er der mulighed for nye typer relationer til private foretagender i den kulturelle sektor, understøttet af åbne indholdsfornmater (...)? Hvordan ville den type produkter og services gøre sig i forhold til kommercielle produkter fra forlag og andre indholdsproducenter?”*7

At besvare disse spørgsmål vil tage tid, men den forventede gevinst motiverer os til at sigte højt – hvis vi kan skabe en europæisk kulturel fælled, kan vi gøre vores indhold tilgængeligt for de kreative industrier og for de udviklere og innovatorer, der har andre evner, end vi har. Som Michael Edson udtrykker det, så er ideen den, at “når skabere får fri og uhindret adgang til andres værker, via copyright-frit indhold, fair use, en fælles platform eller lignende, så blomstrer innovationen.” (Edson, 2009) De publikationer, applikationer, websites og spil, der udvikles på den baggrund, vil være udtryk for en helt ny måde at bruge kulturarven på, som kan føres tilbage til varetagerne af kulturarven (udstillingssteder, biblioteker, arkiver, museer) og igen hente nye brugere ind og skabe jobs og økonomisk vækst, som vi alle vil nyde gavn af. [2]

[2] En distributionsbaseret forvaltningsmodel for Europeana.

[2] En distributionsbaseret forvaltningsmodel for Europeana.


Vi har allerede gjort betydelige fremskridt. En arbejdsgruppe har undersøgt ideen om en kulturel fælled og diskuteret, hvordan den kunne se ud. Efter en række workshops med politiske beslutningstagere fra Kultur- og Undervisningsministerier i Europa og Member States Expert Group of DG Connect *8 og ved flere møder i Europeana-netværket, kom denne arbejdsgruppe frem til fem principper for forvaltningen af en fælleseuropæisk kulturplatform.


Fem principper for en europæisk kulturarvsfælled

1.  Gensidighed: Bygge et fællesskab baseret på ideen om at opnå gensidige fordele, handle i god tro og forvente det samme af andre.
2.  Adgang: Stille brugbart indhold, -værktøjer og -services af højkvalitet til rådighed for at facilitere kreativitet og nyskabelse
3.  Kreditering: Forpligte os til at respektere intellektuelle rettigheder/copyright vha. kreditering og anerkendelse.
4.  Konsekvens: Bygge på eksisterende værdier og principper i vores sektor.
5.  Engagement: Fællesskabets medlemmer bør forpligte sig til at udnytte platformen proaktivt og bidrage til den.

Vi betragter en kulturarvsfælled som langt mere end blot en samling indhold. Det handler om, hvordan alle involverede kan løfte i flok, hvordan vi kan nå til enighed om fælles retningslinjer, dele teknologi, og hvordan vi kan samarbejde om ting som korrekt copyrightangivelse. Hvilket indhold, vi kan præsentere, afhænger af de betingelser, der aftales for vores fælled. Tre pilotprojekter vil teste disse principper, finde ud af, hvad der virker, hvad der ikke virker, og hvad der skal drøftes yderligere. Det afgørende, når vi taler om en fælled, er samarbejde og fællesskab, så nu må vi praktisere det, vi prædiker.

Pilotprojekterne skal rapportere om deres erfaringer til arbejdsgruppen, som vil dele sine konklusioner og diskussioner med hele Europeana-netværket.

Europeana Cloud

Det første pilotprojekt er en fælled for infrastruktur og er del af Europeana Cloud, et treårigt projekt, der blev igangsat i marts 2013. Europeana Cloud vil opsuge 2,4 millioner metadata og 5 millioner digitaliserede objekter i en skybaseret infrastruktur, der skal lette adgang og bæredygtighed. Projektet udforsker forskellige muligheder inden for skybaseret computerteknologi og igangsætter en infrastruktur til gavn for alle i Europeana og alle andre, der måtte ønske at tilgå indholdet. Projektet vil bruge principperne fra en kulturel fælled på en skybaseret teknologisk infrastruktur med fokus på forvaltning og de lovmæssige og økonomiske aspekter, vi uden tvivl vil møde. Dette pilotprojekt vil lægge grunden til at etablere en platform for infrastruktur til fordel for hele Europeana-økosystemet. Ved at benytte disse principper håber vi at finde ud af, hvordan vi skal få løst op for nogle af de vanskeligheder, kulturarvsinstitutioner altid vil støde på, når der skal deles indhold og værktøjer.

Europeana Research

Vores andet pilotprojekt er også i regi af Europeana Cloud – en forskningsplatform. Europeana Research er en service for forskere inden for humaniora og socialvidenskab, der her kan gøre brug af data, indhold og redskaber og bidrage med ny forskning til platformen. Målet er at bruge fælledprincipperne på en service til en specifik brugergruppe – forskere. Den bagvedliggende idé er, at mange indholdsproducenter, der er bekymrede for kommerciel brug af deres indhold, gerne vil stille indhold til rådighed for forskning. Dette pilotprojekt skal give os en bedre forståelse for de problemer, der møder indholdsproducenter, når de gør indholdet frit tilgængeligt for en prædefineret brugergruppe, og kan måske føre til, at flere mennesker og organisationer vil overveje at bidrage med deres indhold. Vi vil undersøge, hvordan det er muligt at frigøre indhold til forskere; indhold som fx store tekstsamlinger, der ikke tidligere har kunnet gøres tilgængelige. Dette vil lægge grunden til opbygningen af et forskningsfællesskab, der vil understøtte The European Research Area *9, baseret på principperne for en kulturel fælled.


Europeana Creative

Det sidste pilotprojekt er en platform for kulturturisme og er del af Europeana Creative, der blev sat i gang i februar 2013. Kulturarvsorganisationer og udviklere samarbejder med turismesektoren og kommercielle firmaer om at se på genbrug af indhold, så turister kan finde informationer om steder, monumenter og mennesker. Dette kan potentielt forbedre de deltagende institutioners synlighed i offentligheden og deres relevans på nettet. I forbindelse med dette pilotprojekt er det kun bidragydere, der på forhånd er fortrolige med at arbejde på denne måde, som vil blive kontaktet.

Nu hvor Europeana Cloud og Europeana Creative begge er igangsat, er vi på vej til at transformere det, der indtil nu har været en rent teoretisk diskussion, til praktisk udnyttelse af fælledtankegangen. Vi vil utvivlsomt møde udfordringer og problemer, vi ikke har forudset, men vi vil lære og tilpasse os, idet vi holder fast i vores målsætning om at gøre kulturarven frit tilgængelig for offentligheden. Vi lover at stå fast og udvikle vores fælled, opfordre folk til at bruge den, lege med den, eksperimentere med den og passe på den på vegne af alle europæere, både i dag og i fremtiden.


Artiklen er skrevet i samarbejde med Beth Daley, PR & Editorial Officer, Europeana.


NOTER

*1  I den opriginale version af artiklen benyttes begrebet ‘a cultural commons’. Commons-begrebet er vanskeligt at oversætte til dansk i hele sin nuancerigdom, men i ordets bogstavelige forstand kan en commons fx betegne et stykke offentligt tilgængeligt parkland, som på dansk ofte betegnes ‘en fælled’. Jeg har valgt at benytte dette ord igennem antologien (red.)

*2  Europeana åbner hele sit datasæt for genbrug, http://pro.europeana.eu/pro-blog/-/blogs/1283832


*3  Europeana Linked Open Data (LOD), http://pro.europeana.eu/linked-open-data


*4  http://arxiv.org

*5  http://www.library.manchester.ac.uk/aboutus/locationsandopeninghours/learningcommons/

*6  http://library.illinois.edu/ugl/lc


*7  Formuleret af Europeana Network Officers, 2012.

*8  The European Commission Directorate General for Communications Networks, Content & Technology
http://ec.europa.eu/dgs/connect/en/content/
dg-connect

*9  European Research Area, Europakommissionen, http://ec.europa.eu/research/era/index_en.htm


Referencer

Berger, Jake, Digital Public Space: Turning a Big Idea in to a Big Thing, 14. oktober 2011, konsulteret 25. marts 2013. www.bbc.co.uk/blogs/bbcinternet/2011/10/digital_public_space_idea.html

Edson, Michael, Imagining a Smithsonian Commons, 2009, Smithsonian Institution, 31. marts 2009, konsulteret 25. marts 2013 www.slideshare.net/edsonm/cil-2009-michael-edson-text-version.

Europeana Network Officers, A Cultural Commons for Europe: Discussion Paper, marts 2012, konsulteret 25. marts 2013. www.pro.europeana.eu/documents/858566/0/Cultural+Commons.

Hess, Charlotte; Ostrom, Elinor (Eds), Understanding knowledge as a commons: from theory to practice, Cambridge, Massachusetts: MIT Press, 2007.

Hess, Charlotte; Mapping the Commons, 12th Biennial Conference of the Inter- national Association for the Study of the Commons, University of Gloucestershire, 14.-18. juli 2008.

Senest opdateret: 15.okt.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo