Værker til fri download

Museernes fremtid handler om holdning, ikke teknologi

JASPER VISSER, UAFHÆNGIG KONSULENT, INSPIRED BY COFFEE


I en tid, hvor digitale medier ofte sætter dagsordenen i kulturarvssektoren, maner Jasper til besindighed. Han står bag en række workshops om digital strategi, men hans grundlæggende råd til museerne er at lade være med at hoppe med på alle de glitrende nye teknologier. Det, der er væsentligt, er at iscenesætte og formidle deres samlinger og viden på måder, der virkelig er relevante og meningsfulde for folk. At gøre det kræver til gengæld at museerne forstår, hvordan digitale medier transformerer samfundet og menneskers tankegang.


Introduktion

Nye teknologier har altid påvirket samfundet. Fra trykpressen, som var fødselshjælper for reformationen, til den industrielle revolution og nu den digitale revolution.*1 Samfundet påvirker dog også teknologierne. Tag fx forskelle i sproget, som demonstreret af Michael Anti i et TED foredrag fra 2011: “Et kinesisk tweet svarer til 3,5 tweets på engelsk (...) Af samme årsag betragter kineserne faktisk denne mikroblogging-tjeneste som et reelt medie, ikke blot som overskrifter til andre medier.”*2 Den digitale revolutions teknologier ændrer vores samfund lige så meget, som vores samfund påvirker udviklingen og brugen af disse teknologier.

Inden de begynder at rode med nye teknologier, burde enhver organisation med rod i samfundet sætte sig ind i disse teknologiers betydning for samfundet og vice versa. Teknologi, der er naivt implementeret, vil kun forstærke eksisterende uligheder.*3 Dette gælder også for museer. Ramesh Srinivasan beskriver for eksempel, hvordan forskelle mellem museernes ontologier og ontologierne i de samfund, som de udspringer af, begrænser diversiteten i de kulturer og stemmer, der er repræsenteret i samlingerne. En “naiv” online samling kan måske risikere at støde mennesker væk fra institutionen i stedet for at åbne institutionen op over for mere forskelligartede brugergrupper.

Jeg tror på, at hvis museer ville lade være med at implementere de nyeste teknologier bare for at være med på vognen (“vi er nødt til at være på Facebook!”), og i stedet reflekterede over forholdet mellem teknologi og samfund og dets indflydelse på museernes rolle, så ville nye muligheder vise sig, der kunne bidrage til at gøre museerne meningsfulde i det 21. århundrede. I denne artikel beskriver jeg nogle af disse muligheder.

Hovedet på den lange hale

Den første mulighed er det væld af information, dagens samfund står over for. Et studie af Gantz og Reinsel viser, at mængden af information i verden mere end fordobles hvert andet år.*4 Sådanne tal medtager stadig ikke de 2/3 af verdens befolkning, der ikke har adgang til internettet. Man kan kun vagt forestille sig, hvad der kommer til at ske med den mængde information, der er let tilgængelig overalt, når først denne gruppe gør sin entré i den digitale tidsalder.

I årevis har Chris Andersons bog The Long Tail (2006) givet mennesker en grund til at lægge så meget information på nettet som muligt. I modsætning til i den fysiske verden er lagerplads ubegrænset og næsten gratis på nettet. Google åbner selv det mest perifere indhold (den lange hale) for mennesker, der eventuelt kunne være interesserede. Anita Elberses research (2008) viser, at virkeligheden er mere kompliceret end som så. Den overvældende majoritet vil kun tilgå den allermest populære information (hovedet). For eksempel udgør de øverste 10 % af sangene på musiktjenesten Rhapsody 78 % af alle afspilninger.*5 De 1 % i toppen udgør 32 % af de afspillede sange. Hovedet får langt den største opmærksomhed, og kun meget entusiastiske nørder og forskere begiver sig ud ad den lange hale. Den lange hale kan endda skræmme folk væk. For mange valgmuligheder virker skræmmende, eller som Barry Schwartz siger i et TED foredrag fra 2009: “Med så mange valgmuligheder finder mange mennesker det vanskeligt at foretage et valg overhovedet.”

I sommerudgaven af Wired UK 2012 forklarer Neal Pollack, hvordan det at finde mening i den enorme mængde data er teknologiverdenens nye besættelse. Museumskuratorer og forskere har gjort det i årevis: gennemgået tusindvis af objekter for at bygge udstillinger og udføre væsentlig forskning. I den digitale tidsalder får denne rolle fornyet betydning, nu hvor kuratorer ikke kun skal gennemsøge deres egen samling for at finde “hovedet”, men også gennemsøge al den information, der er produceret af ikke-professionelle på platforme som Wikipedia og andre steder.

Museer kan tage en lederrolle på sig, når der skal findes mening i mængden af information i verden i dag, og at gøre det bedste mere tilgængeligt. Jeg tror på, at sådanne kuratoriske processer vil være af langt større værdi for de fleste af os, end det vil være at blive ved med at digitalisere stadig større dele af vores samlinger i håbet om, at en eller anden nørdet forsker en dag vil støde på dem via Google.

Historier fra virkeligheden, der giver genklang

Blot at vise “det bedste” vil imidlertid snart heller ikke være tilstrækkeligt. Konkurrencen om folks begrænsede tid er allerede benhård, og det vil kun blive værre. Museer har mere end nogensinde brug for at tiltrække publikum.

Intels Museum of Me *6 var et nyttigt projekt for mennesker med en interesse i fremtidens museer. For det første viste det, at museer har tilstrækkelig appel til, at de kan markedsføre et teknologisk produkt. For det andet demonstrerede det, at internetgenerationen kan overtales til at besøge et museum, når blot museet fortæller en historie, der giver mening for dem. Rigtige museer af mursten såsom Zagreb Museum of Broken Relationships beviser det samme.*7 [1]

I sin bog Resonate (2010) forklarer Nancy Duarte, hvordan man fortæller en historie, der giver genklang hos ens publikum. En af pointerne er at gøre publikum til helten i historien: Hvad end du vil fortælle folk, skal historien handle om dem. Ganske ofte har museale samlinger tætte relationer til publikum, men det er ikke altid klart hvorfor eller hvordan. Duarte foreslår desuden at benytte visuelle, følelsesmæssige og udviklingsbaserede virkemidler. En god fortælling er faktuel, men også følelsesmæssig og interaktiv og anvender en blanding af forskellige medier til at fastholde publikums opmærksomhed.

I den digitale tidsalder forekommer der at være et skel mellem faktuelle og mere følelsesladede fortællinger. Wikipedia-artikler er faktuelle, kattefilm på YouTube er følelsesladede. Jeg tror på at der er plads derimellem til museerne. Projekter som Open Culture og Crash Course er i front med fortællinger, der er faktuelle, men også involverende på en sådan måde, at de giver genklang hos publikum.*8 Museumsprofessionelle har både evnerne til og erfaring med at anvende kurateret information til at skabe fortællinger, der giver genklang.

[1] Eksempel på en fortælling, der vækker genklang i Museum of Broken Relationships, Zagreb.  CC BY 4.0 Jasper Visser

[1] Eksempel på en fortælling, der vækker genklang i Museum of Broken Relationships, Zagreb.
CC BY 4.0 Jasper Visser

Online læring og det 21. århundredes færdigheder

En tredje mulighed er udbredelsen af online uddannelse og det øgede fokus på det 21. århundredes færdigheder.

Coursera er en gratis online undervisningsplatform. Den har stor succes med over 2,5 millioner brugere og stadigt stigende akademisk anerkendelse af de færdigheder, brugerne tilegner sig online.*9 Det, der gør Coursera så succesfuld, er til dels, at den kombinerer de bedste elementer fra traditionel undervisning med de nye muligheder, teknologien har skabt. For eksempel regelmæssige tests, der holder de studerende på tæerne, samtidig med at de kan stoppe og “spole læreren tilbage” som det passer dem, som Daphne Koller, en af grundlæggerne, forklarer.*10

Det er ikke usandsynligt, at online læring i en nær fremtid vil erstatte en ikke uvæsentlig del af mange skolers og universiteters undervisningstilbud. Det betyder igen, at nogle af de traditionelle aspekter af uddannelse i samfundet vil ændre sig. For eksempel: Hvor vil folk mødes for at se online-forelæsninger, og hvor vil de lære færdigheder såsom global bevidsthed og samfundsforståelse?

Som Institute for Museum and Library Studies forklarer i deres publikation Museums, Libraries, and 21st Century Skills (2009), skal og kan museer spille en afgørende rolle i uddannelsen af borgerne. Et museum bør se på uddannelse som en konstant i menneskers digitale og fysiske tilværelse og som et vigtigt redskab til at bygge bro mellem online og fysiske læringsrum. I endnu højere grad end i forhold til traditionel uddannelse kan museer spille en afgørende rolle som indholdsleverandører og facilitatorer for online uddannelse. [2]

[2] Coursera.

[2] Coursera.

Systemer til direkte værdiudveksling

Ved at indtage en mere proaktiv rolle i forhold til deres brugernes virkelighed og behov kan museer indlysende bidrage med mere direkte værdi til menneskers tilværelse. Den sidste og måske mest interessante tendens er derfor muligheden for at etablere systemer til mere direkte værdiudveksling, der understøtter publikums forventninger.

En af den digitale tidsalders mest udbredte klichéer er, at forholdet mellem organisationer og individer er blevet demokratiseret. Selvom kritikere advarer os mod at overvurdere digitale mediers frigørende virkning, kan det ikke benægtes, at hvis en organisation virkelig ønsker at komme i direkte kontakt med sit publikum og interagere med det, så er redskaberne til stede. *11 Det betyder, at information, holdninger og kreativitet kan flyde friere nu end før den digitale tidsalder.

Det samme gælder pengeværdi. Mere direkte systemer til finansiering kan til dels erstatte traditionelle finansieringsmodeller. Ifølge Kickstarter var 10 % af alle film på den uafhængige Sundance Film Festival i 2012 finansieret ved hjælp af crowdfunding.

Den direkte udveksling af værdier betyder, at individer og organisationer kan forhandle direkte med hinanden, ofte via en online platform. Dette betyder, at hver enkelt aftale skal være klar og fordelagtig for de involverede parter, for eksempel et udstillingskatalog og fire billetter med rabat i bytte for bidrag til opbygning af udstillingen.

Ved at gå i front med denne type direkte værdiudveksling kan museer ikke blot finde nye indtægtskilder, men også opbygge grupper af medlemmer eller venner af institutionen, der tydeligt kan se den ekstra værdi, institutionen bidrager med til samfundet, også før samfundet kræver det i tider med økonomiske nedskæringer og en svindende interesse for kulturarv og kunst.


Den rette holdning

De fire tendenser, jeg har berørt ovenfor, er på ingen måde udtømmende. Efter i de senere år at have arbejdet med op imod 100 kulturinstitutioner ved jeg, at den store diversitet mellem museer og kulturer betyder, at mulighederne er meget forskelligartede. Den overordnede ide er, at ved at træde et skridt tilbage fra tidens teknologitrends og fokusere på de overordnede tendenser i krydsfeltet mellem samfund og teknologi, kan museer udnytte deres ressourcer langt bedre og blive bedre i stand til at adressere langsigtede strategiske mål.

Jeg er opmærksom på, at jeg har ladet det vigtige næste spørgsmål stå ubesvaret: Hvordan? Under diskussionerne ved Sharing is Caring 2012 blev visse aspekter af ‘hvordan’-spørgsmålet besvaret: Medarbejderudvikling, projektstyring, lederskab. Uden at gå i detaljer med ‘hvordan’-spørgsmålet (hvilket ville kræve mindst 2000 ord mere) tror jeg det rækker at sige, at de samme konklusioner gælder her. Træd et skridt tilbage og reflektér over de overordnede tendenser i samfundet, og hvordan teknologierne kan spille en rolle i forhold til dem.

[3] Post‐its fra en strategiworkshop om museernes fremtid.  CC BY 4.0 Jasper Visser

[3] Post‐its fra en strategiworkshop om museernes fremtid.
CC BY 4.0 Jasper Visser

Endelig er det min overbevisning, at museer med den rette indstilling kan spille en afgørende rolle i morgendagens samfund, uanset de teknologiske forandringer der helt sikkert kommer til at finde sted. Ved at fokusere på nogle betydningsfulde tendenser har jeg ønsket at præsentere den overordnede idé, at museernes holdning bør være nysgerrig og proaktiv. Sådan sikres det, at det er konsekvenserne af disse tendenser – snarere end tendenserne i sig selv – der er hovedfokus for strategi og handling. [3]


NOTER

*1  Se fx Das & Kolack, 2007.
*2  http://www.ted.com/talks/michael_anti_behind_the_great_firewall_of_china.html
*3  Toyama, 2011.
*4 http://www.emc.com/collateral/analyst-reports/idc-extracting-value-from-chaos-ar.pdf
*5  Få en anden synsvinkel på ‘den lange hale’ i Sanderhoffs artikel s. 48 ff.
*6 http://www.intel.com/museumofme/r/index.htm
*7  http://brokenships.com/
*8  Se www.openculture.com og http://www.youtube.com/user/crashcourse
*9 Se https://www.coursera.org/ og Korn, 2013.
*10 http://www.ted.com/talks/daphne_koller_what_we_re_learning_from_online_education.html
*11 Se fx Morozov, 2011.


Referencer

Chris Anderson, The Long Tail, Revised and Updated Edition: Why the Future of Business is Selling Less of More, Hyperion, 2008

Michael Anti, Behind the Great Firewall of China, updated July 2012, consulted 27 February 2013, www.ted.com/talks/michael_anti_behind_the_great_firewall_of_china.html

Mitra Das & Shirley Kolack, Technology, Values and Society: Social Forces in Technological Change Revised Edition, Peter Lang Publishing, 2007

Nancy Duarte, Resonate: Present Visual Stories that Transform Audiences, Wiley, 2010

Anita Elberse, Should You Invest in the Long Tail? Harvard Business Review, July 2008

John Gantz & David Reinsel, Extracting Value from Chaos, consulted 24 February 2013, www.emc.com/collateral/analyst-reports/idc-extracting-value-from-chaos-ar.pdf

Institute of Museum and Library Services, Museums, Libraries, and 21st Century Skills, Institute of Museum and Library Services, 2009

Daphne Koller, What we’re learning from online education, updated August 2012, consulted 4 March 2013, http://www.ted.com/talks/daphne_koller_what_we_re_learning_from_online_education.html

Melissa Korn, Big MOOC Coursera Moves Closer to Academic Acceptance, up- dated 7 February 2013, consulted 27 February 2013, http://online.wsj.com/article/SB10001424127887324906004578288341039095024.html

Neal Pollack, The exabyte revolution, David Rowan (Editor in Chief), Wired UK, Vol. 8, 2012

Barry Schwartz, The Paradox of Choice, updated September 2006, consulted 24 February 2013, www.ted.com/talks/barry_schwartz_on_the_paradox_of_choice.html

Ramesh Srinivasan, Re-thinking the cultural codes of new media: The question concerning ontology, New Media & Society, Vol. 15, no. 2, pp. 203-223

The best of Kickstarter 2012, consulted 4 March 2013, www.kickstarter.com/year/2012

Kentaro Toyama, Technology as amplifier in international development, ACM New York, Proceedings of the 2011 iConference, 2011, pp. 75-82

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo