Værker til fri download

Perspektiver på deltagelse i sociale medier

NANNA HOLDGAARD, PH. D. STIPENDIAT, IT‐UNIVERSITETET I KØBENHAVN
BJARKI VALTYSSON, LEKTOR, KØBENHAVNS UNIVERSITET


Sociale medier opfattes undertiden som svaret på, hvordan museer kan inddrage deres brugere: Lav en Facebook-side, hvor folk kan ‘like’ og kommentere museets arbejde og udstillinger, så har man brugerdeltagelse. Bjarki og Nanna stiller sig kritiske overfor at kalde denne type overfladisk handling for ‘deltagelse’ og efterlyser, at museer reelt inviterer folks viden og kreativitet indenfor. Det er nøglen til dybt engagerede brugere.


Produsers, prosumers
, det kreative publikum, deltagere ... Nutidens brugere af sociale medier har mange navne. Hvad disse neologismer har til fælles er forventningen om, at brugerne altid er aktive, socialt forbundne og entusiastisk engagerede i at bidrage til deltagelseskulturen ved at dele, skabe og remixe indhold online. Denne utopiske opfattelse af sociale medier som mekanismer, der transformerer, frisætter og ophøjer brugerne til deltagende og engagerede medborgere, har også fundet vej til statsstøttede kulturarvsinstitutioner såsom museer. Inden for de senere år er sociale medier og deltagelse blevet uadskillelige buzzwords, og fortalerne har haft meget store forhåbninger til de sociale mediers demokratiske potentiale, og til fremkomsten og frisættelsen af nye stemmer i et institutionaliseret miljø, som disse medier forventes at bidrage med.


Hvordan museer iscenesætter brugerdeltagelse på Facebook

Som det største og mest indflydelsesrige sociale medie i Danmark har Facebook den tvivlsomme rolle som den foretrukne platform blandt danske museer. Forventningerne til Facebooks potentiale for brugerinvolvering og deltagelse har været høje, og en stor andel af de danske museer er til stede på Facebook.*1

I denne kontekst betragtes Facebook som en digital offentlig sfære – en digital arena eller en kommunikationsplatform, hvor kommunikative handlinger finder sted. Som i alle andre offentlige sfærer faciliterer og opmuntrer Facebook til visse typer involverende adfærd og interaktion. Og når man diskuterer museers tilstedeværelse på Facebook, er det yderst vigtigt at tage platformens affordances (opfattede og faktiske egenskaber og funktionaliteter), som indrammer denne adfærd og disse interaktioner, i betragtning. Men hvilken betydning har Facebooks brugergrænseflade, hvilke interaktionsmuligheder tilbyder danske museer brugerne af deres Facebooksider, og hvad opfordrer de deres brugere til at gøre? [1]

Den gennemsnitlige danske museumsside på Facebook tillader og opfordrer brugerne til at læse, kommentere, stille spørgsmål, tagge og dele museets indhold. Mindre almindelige er Facebooksider, hvor brugerne opmuntres eller inspireres til at uploade deres eget indhold. Museer har forskellige strategiske mål og kommunikative færdigheder på Facebook, og betingelserne for deltagelse er bestemt af Facebook. Derfor kan brugerdeltagelse og -involvering anskues som en form for manipulation. Det er i særlig grad tilfældet, når vi ser lidt nærmere på Facebooks politik for brug af data og deres erklæring om rettigheder og forpligtelser. Her, og i modsætning til internettets deltagelsesorienterede funktioner, har Facebook opsat et prædefineret mediemiljø med specifikke benævnelser og regler. Det betyder, at brugerne fylder Facebook med indhold, hvorefter Facebook stikker af med den økonomiske gevinst.

[1] “Hvad vil det egentlig sige at dele?” spurgte Bjarki Valtysson og Nanna Holdgaard i deres ignite talk på Sharing is Caring 2012.  CC BY 2.0 Merete Sanderhoff

[1] “Hvad vil det egentlig sige at dele?” spurgte Bjarki Valtysson og Nanna Holdgaard i deres ignite talk på Sharing is Caring 2012.
CC BY 2.0 Merete Sanderhoff

Selvom dette utvivlsomt er tilfældet, har de processer, der igangsættes af Facebooks brugere, også frigørende potentialer. Når man analyserer Facebook med udgangspunkt i motivation og brug, og undersøger faktorer som brugernes syn på reklamer og ejerskab af uploadet materiale, samt hvordan platformen påvirker skillelinjen mellem offentligt og privat, så fastholder brugerne at de får mere ud af Facebook, end Facebook får ud af dem. Faktisk fastholder brugerne, at de kan “tæmme” Facebooks affordances og få dem til at fungere efter deres ønsker snarere end det modsatte.*2


Deltagelse?

Fra et Habermas-perspektiv er offentlig deltagelse central for ideen om den offentlige sfære. Yderligere kræver denne type af deltagelse et særligt engagement og er derfor associeret med seriøs involvering snarere end overfladisk forbrug.*3 Som Peter Dahlgren bemærker; deltagelse forudsætter engagement. Men for at dette kan ske, skal der være en forbindelse til konkrete aktiviteter. Er denne betingelse ikke opfyldt, forsvinder engagementet.*4 De sociale netværk, der som oftest associeres med sociale medier, stiller forskellige kanaler til rådighed for konkrete aktiviteter. På den måde iscenesætter de deltagelsespotentialet hos de brugere, der bidrager til disse netværk. Men mange sociale medieplatforme ansporer hovedsagelig til ubesværet deltagelse. De faciliterer ikke seriøs involvering. Et eksempel på dette er like-funktionen på Facebook.*5

Faktisk viser et studie fra 2012 af statslige og statsanerkendte museer i Danmark, at den typiske brugerinteraktion på danske museers Facebooksider primært består af likes. Ifølge Facebooks vejledning er et like en måde at give positiv feedback og skabe forbindelser. På den måde er et like et bekræftende udtryk, der antyder anerkendelse, interesse, støtte, tilhørsforhold eller lignende. Men er dét at like det samme som deltagelse? Optimistiske stemmer som medieforskeren Henry Jenkins og Creative Commons-grundlæggeren Lawrence Lessig har begge understreget, at det ikke er så vigtigt, hvad vi siger eller gør, men snarere at vi siger eller gør det.*6 Det at man gør noget – deltagelse som proces – understreges altså snarere end resultatet af handlingen.

I den anden ende af spektret stiller kritikere såsom Andrew Keen spørgsmålstegn ved den måde, hvorpå viden og værdien af professionel ekspertise – fra institutioner såsom museer – reduceres og bliver helt udslettet, hvis institutionerne erstattes af amatørers kreationer og kommentarer.*7 Andre kritikere har argumenteret for at det, der fremstår som en demokratiseringsproces, ikke er andet end kommercialisering og kommodificering af brugernes kreativitet.*8

Uanset hvad, vil det være klogt af kulturbærende institutioner som museer at genoverveje, hvilken form for deltagelse de ønsker at iscenesætte i mediemiljøer som Facebook, og hvilken grad af deltagelse de forventer af deres brugere, forbrugere, produsers, prosumers, deltagere, kreative publikum ...


NOTER

*1  I august 2013 havde 129 danske statsejede eller statsstøttede museer en Facebook-profil.
*2  Valtysson, 2012.
*3  Habermas, 1989, s. 166.
*4  Dahlgren, 2009.
*5  Læs også Shelley Bernsteins overvejelser om dette emne s. 192-94.
*6  Jenkins, 2008; Lessig, 2008.
*7  Keen, 2007.
*8  Fuchs, 2010.

Referencer

Andrew Keen, The cult of the amateur: how today’s internet is killing our culture, Doubleday/Currency, 2007.

Bjarki Valtysson, Facebook as a Digital Public Sphere: Processes of Colonization and Emancipation, tripleC: Communication, Capitalism & Critique, 10(1), 2012.

Christian Fuchs, Labor in Informational Capitalism and on the Internet. The Information Society, 26(3), 2010, s. 179-196.

Henry Jenkins, Convergence Culture: Where Old and New Media Collide (Updated and with a new afterword.), New York University Press, 2008.

Jürgen Habermas, The Structural Transformation of the Public Sphere: An Inquiry Into a Category of Bourgeois Society, MIT Press, 1989.

Lawrence Lessig, Remix: making art and commerce thrive in the hybrid economy, Penguin Press, 2008.

Peter Dahlgren, Media and Political Engagement: Citizens, Communication, and Democracy, Cambridge University Press, 2009.

Senest opdateret: 7.jul.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo