Værker til fri download

Mod en fælles dansk infrastruktur for samlingshåndtering og formidling

HENRIK JARL HANSEN, CHEFKONSULENT OG PROJEKTLEDER FOR FÆLLES MUSEUMS‐IT, KULTURSTYRELSEN
CHRISTIAN ERTMANN‐CHRISTIANSEN, AFDELINGSLEDER PÅ DET KONGELIGE BIBLIOTEK


I Danmark arbejdes der på at bygge et fælles system til at registrere danske kunst og kulturhistoriske samlinger. Centralt står behovet for en velfungerende og opdateret infrastruktur, der gør det nemt og enkelt at skabe overblik på tværs af de danske museers samlinger, og at genbruge data i institutionernes egne it-miljøer samt i regi af Europeana. Men som Henrik og Christian fortæller, er processen mod større enkelhed og brugervenlighed ofte kompleks.


Infrastruktur lyder ikke nødvendigvis som det mest inciterende nøgleord, men det er helt essentielt for denne artikel, der har fokus på et nyt samlingsregistreringssystem til de danske museer. Som ved andre infrastrukturprojekter er målet forbedring, og udgangspunktet det eksisterende. Netop det eksisterende er både en force og en begrænsning for dette projekt med arbejdstitlen Fælles museums-it (FMIT). Det er et komplekst projekt, og det er her kun muligt at give en generel introduktion.


Opgaven

FMIT blev i 2011 igangsat af Kulturministeriets departement med Kulturstyrelsen som tovholder. Udgangspunktet var anbefalingerne fra en tværmuseal arbejdsgruppe og et konsulentfirma, og udviklingsprojektet gennemføres med et andet konsulentfirma som rådgiver.*1

Målet kan beskrives således: Når det nye fælles samlingsregistreringssystem tages i brug i 2016, er der sket en konsolidering og en modernisering af de centrale registre og de statslige museers registreringssystemer. Grundlaget vil være en ny fælles begrebs- og datamodel, og en ny fælles database med tilhørende applikationer og snitflader til relevante tjenester. Museerne har været inddraget i moderniserings- og konsolideringsarbejdet.

Infrastrukturen skal bl.a. sikre det nationale overblik over de danske museers samlinger af kunstværker og kulturhistoriske genstande i langt højere grad, end det er muligt i dag. Strukturen skal samtidig understøtte digitale arbejdsprocesser, genbrug af data til institutionernes egne it-miljøer, og facilitere indberetning til den europæiske kulturportal Europeana. Hermed lever løsningen bl.a. op til Europakommissionens henstilling om digitalisering og online adgang til kulturelt materiale og digital opbevaring, Kulturministeriets digitaliseringsstrategi og den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.*2


Status

På nuværende tidspunkt (ultimo 2013) nærmer den første projektfase sig sin afslutning. Forude venter selve udviklingen af det nye system. Det er derfor for tidligt at beskrive, hvilke elementer det kommer til at bestå af, og hvilke teknikker der vil blive anvendt. Udgangspunktet er dog at fortsætte styrelsens linje med anvendelsen af open source og serviceorienteret it-arkitektur.

På brugersiden planlægger vi at arbejde med et antal profiler, der tilpasses forskellige typer af museer og samlinger. Det skal sikre, at brugerne primært ser de felter og data, der er nødvendige for netop deres aktuelle behov.

Den individuelle tilpasning udfordrer naturligvis muligheden for at foretage fyldestgørende søgninger på tværs af det registrerede. Der skal findes en balance mellem de to hensyn.


Det eksisterende som udgangspunkt

Museerne skal på samme tid varetage opgaven som indsamler og forvalter af vores kulturelle arvegods, og definere deres rolle og berettigelse i det omgivende samfund. Også som forvalter af den digitaliserede og den digitale kulturarv er der udfordringer. Det er meget store datamængder, der skal varetages; de er forskellige og spænder vidt. Med et fælles samlingsregistreringssystem, der skal bygge bro over de eksisterende systemer og samtidig understøtte nye muligheder, mangedobles denne udfordring.

Udgangspunktet for FMIT er, at systemet skal kunne rumme alle data fra de samlingsregistreringssystemer, museerne anvender i dag, hvad enten indholdet er digital kunst eller jordprøver fra en arkæologisk udgravning.

De nuværende systemer er Kulturstyrelsens vidt udbredte Regin (til kulturhistorie og kunst), Nationalmuseets GenReg, der eksisterer i flere samlingsafhængige versioner, og Statens Museum for Kunsts CollectionSpace, et open source system, som museet selv er med til at udvikle i samarbejde i et internationalt konsortium.*3 Billedet fuldendes af de arkæologiske museers MUD og af The Museum System, som enkelte danske kunstmuseer anvender. Endelig er der andre systemer, der hver især kun benyttes af et enkelt museum.

Også registreringstraditionerne er forskellige. Kunstmuseerne tager udgangspunkt i kunstværket, Nationalmuseet i den enkelte genstand, mens Regin har afsæt i museumssagen.

Det har derfor været en kompleks opgave at udforme en fælles begrebsmodel, der skal kunne rumme de eksisterende data. Processen er gennemført i tæt samarbejde med museerne, og arbejdet er endnu ikke helt afsluttet. Foruden at basere sig på de eksisterende modeller henter den nye fælles begrebsmodel inspiration fra internationale standarder som bl.a. SPECTRUM og CIDOC CRM.*4


Samarbejde som ny norm

Ved revisionen af museumsloven i 1982 blev der taget initiativ til to centrale registre, Det Kulturhistoriske Centralregister og Kunst Indeks Danmark. De blev placeret på de to hovedmuseer, hhv. Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Alle statslige og statsanerkendte museer blev pålagt indberetningspligt til registrene. Siden er andre systemer kommet til. Det daværende Statens Museumsnævn vedtog i midten af 1980’erne Dansk Museums Dokumentations Standard og udviklede sideløbende registreringssystemet Dansk Museums Index. Standarden blev senere en væsentlig bestanddel af det nuværende Regin, som Kulturarvsstyrelsen satte i søen omkring årtusindskiftet. Nationalmuseet udviklede sideløbende GenReg i sammenhæng med en større ombygning af museet, der nødvendiggjorde en midlertidig udflytning af genstande.

Der har flere gange være taget initiativ til at konvergere og konsolidere de forskellige registre og registreringer, men først med det nuværende initiativ ser det ud til at lykkes. Undervejs synes der at være sket en holdningsændring. Samarbejde er i stigende grad blevet et vigtigt element i museernes digitale arbejde. Ad den vej kan vi bedre håndtere udfordringen med skrøbelige digitale data, stærkt stigende mængder af mediefiler og et voksende antal proprietære filformater. Der er blandt museumsansatte et forståeligt ønske om at kunne fokusere på formidling og genbrug af informationer, frem for at skulle bekymre sig om datas daglige overlevelse i det digitale minefelt.

Registreringshistorikken er også interessent, fordi den er med til at definere kvaliteten for en stor del af de data, der er digitalt registrerede i dag. Mange af dem er konverteret fra analoge kilder, heriblandt de såkaldte blå registreringskort, som fik stor udbredelse på især de kulturhistoriske museer fra midten af 1960’erne. I takt med at de nuværende samlingsregistreringssystemer blev implementeret, er data naturligvis også tastet direkte ind i databaserne.

Set under ét er datakvaliteten i de eksisterende registreringer varierende. Nogle er fyldestgørende, mens andre er sporadiske og svingende i kvalitet. Museerne har derfor en stor opgave foran sig med at opkvalificere de basale data, så de bliver velegnede til tilgængeliggørelse, formidling og til at blive eksponeret internationalt.

Den opgave vil nemlig ikke automatisk blive løftet i forbindelse med FMIT. Fokus i projektet er etablering af den fælles infrastruktur, der som de primære elementer består af en database med tilhørende mediearkiv (Digital Asset Management System eller DAMS) og en placeringsløsning. Dertil kommer snitflader, der giver mulighed for senere tilføjelse af specialiserede moduler og ikke mindst nem import og eksport af data.*5

Crowdsourcing og samarbejde

Crowdsourcing kan være en af de muligheder, museerne tager i brug for at opkvalificere eksisterende registreringer. Ingen danske museer anvender i dag metoden, men en del har planer om at gøre det.

FMIT udvikles, så systemet understøtter crowdsourcing. Planerne er, at FMIT både skal kunne fastholde berigelser fra forskere og fra publikum, hvis et museum ønsker at benytte sig af muligheden. Det er ikke opgaven her at afdække begrebet crowdsourcing, men blot pege på, at det i dag anvendes med stor effekt af andre. Eksempelvis har Det Kongelige Bibliotek oplevet et stort engagement fra brugerne i forbindelse med projektet “Danmark set fra luften”*6, ligesom metoden finder stor udbredelse internationalt.

Samarbejde er en afgørende faktor for FMIT, og der har været stor vilje og interesse fra museerne til at deltage i udarbejdelsen af begrebsmodellen og som deltagere i workshops, hvad enten emnet har været placeringsløsning, mediearkiv eller projektets business case. Det er også gennem samarbejde, vi når frem til projektets ambitionsniveau, når det gælder anvendelsen af teknologi og afdækning af andre væsentlige spørgsmål.


Deling af kvalitet

FMIT står nu foran den egentlige udviklingsproces. Først her vil det vise sig, hvilke elementer systemet i praksis bliver sammensat af, og hvordan interaktionen mellem brugerflader, database, placeringsløsning og mediearkiv bliver løst i praksis. Det er også her vi skal sikre, at data kan flyde frit videre til de specialløsninger, museerne eller tredjepart konstruerer til formidling eller andet.

Senest på det tidspunkt bliver det synligt, hvis de bagvedliggende data ikke har tilstrækkelig kvalitet. Det kan selv den bedste infrastruktur ikke skjule, men den kan lette opkvalificeringen. Den gamle sandhed fra computerens barndom “Garbage in, garbage out” gælder stadig, og der er mere perspektiv i at dele kvalitet end det modsatte.


NOTER

*1  Fælles museums-it. Analyse af museernes centrale registre og forslag til national it-infrastruktur, Devoteam, upubliceret rapport, 2011. Konsulentfirma på udviklingsprojektet er COWI.

*2  Se Kommissionens henstilling af 27. oktober 2011 om digitalisering af og onlineadgang til kulturelt materiale og digital opbevaring, Den Europæiske Unions Tidende, L 283/39, 29.10.2011; Kulturministeriets digitaliseringsstrategi 2012-2015, 2012, Kulturministeriet, s. 13; Den digitale vej til fremtidens velfærd. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, Økonomistyrelsen, 2011.

*3 www.collectionspace.org

*4 SPECTRUM – The UK Museum Documentation Standard, Version 3.1, Collections Trust, 2007; CIDOC, The CIDOC Conceptual Reference Model, senest opdateret 18. januar 2013, konsulteret 24. juli 2013, www.cidoc-crm.org

*5  Vi har endnu datakonverteringen foran os, så vi ved endnu ikke om det lykkes at få alle data på plads i første omgang. Det bliver uden tvivl en stor opgave. Efter planen vil data fra de Regin-brugende kunst- og kulturhistoriske museer blive konverteret, så de er klar, når FMIT bliver lanceret i 2016. Også Nationalmuseet har udtrykt ønske om at komme med tidligt.

*6  Det Kongelige Bibliotek, Danmark set fra Luften, konsulteret 24. juli 2013, http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo