Værker til fri download

Museer og kulturinstitutioner som rum for kulturelt medborgerskab

NANA BERNHARDT, UNDERVISNINGS‐ OG UDVIKLINGSANSVARLIG I SKOLETJENESTEN, SMK
LISE SATTRUP, PH.D. STIPENDIAT, RUC OG SMK


Lise og Nana tegner her et billede de overordnede linjer i det omfattende og ambitiøse projekt “Museer og kulturinstitutioner som rum for kulturelt medborgerskab”, og giver eksempler på en udstilling og et undervisningsforløb indenfor projektet indenfor projektet, som bygger på dialog, inddragelse af forskellige stemmer, og ikke mindst viljen til at lytte til brugerne.


Hvordan kan museer og kulturinstitutioner spille en stærkere rolle som demokratiske dannelsesinstitutioner, hvor viden ikke blot er noget, der deles og stilles til rådighed, men skabes mellem museer og brugere? Hvordan kan aktiv deltagelse, selvrefleksion og flerstemmighed integreres i museernes praksis og potentielt skabe rum for kulturelt medborgerskab? Dette er blot et uddrag af de spørgsmål, der præger det tværmuseale projekt “Museer og kulturinstitutioner som rum for kulturelt medborgerskab”. Vi vil her skitsere projektets overordnede mål og organisering samt uddybe to eksempler fra vores undersøgelsesfelt: en udstilling på Københavns Museum og et undervisningsforløb på Statens Museum for Kunst.

Projektets mål og organisering

Ti museer og kulturinstitutioner undersøger, hvordan de kan bidrage til kulturelt medborgerskab. De deltagende museer og kulturinstitutioner repræsenterer et bredt genstandsfelt fra kulturhistorie til kunsthistorie og musik, fra nyklassicistiske skulpturer til installationskunst. Vi baserer vores forståelse af begrebet kulturelt medborgerskab på sociologen Gerard Delanty, der ser kulturelt medborgerskab som en læreproces. Delanty påpeger, at “muligheden for at navngive, skabe betydning, konstruere personlige narrativer ved at tage kontrol over strømmen af information, varer og kulturelle processer er en væsentlig dimension i medborgerskab som en aktiv proces.”*1

Alle ti museer og kulturinstitutioner arbejder konkret med udstillinger og undervisning, og undersøger hvordan de med afsæt i begreberne ‘deltagelse’, ‘flerstemmighed’ og ‘selvrefleksion’ kan skabe inkluderende læreprocesser. Begrebet flerstemmighed er baseret på den russiske sprog- og kulturteoretiker Mikhail Bakhtin. Bakhtin siger bl.a., at “sandhed hverken skabes eller findes inde i hovederne på det enkelte individ, men skabes i den dialogiske interaktion mellem mennesker der kollektivt søger efter sandhed.”*2 Han er interesseret i, hvordan mening konstrueres i konfrontation mellem mange stemmer. At skabe plads for de mange stemmer afspejler sig også i projektets samarbejdsformer og ønske om at styrke dels samarbejde med brugere, dels samarbejde mellem undervisning og kuratering på et internt plan. Vi vil her kort skitsere to eksempler fra projektet, hvor der på forskellig vis arbejdes med co-production af betydning og viden.


1. Fortiden under os – Københavns Museum
Udstillingen er baseret på fund fra de seneste års arkæologiske udgravninger i København. Museet har udviklet udstillingen sammen med en bred gruppe københavnere. Samarbejdet med brugerne er foregået på både genstands- og formidlingsniveau, da museet har inviteret brugere til ikke alene at deltage i udvælgelsen af genstande, men også i at formidle genstandene, så kurateringen og formidlingen ikke kun varetages af museet. Eksempelvis sætter frisøren ord på parykken, og børnehavedrengen fortæller om et legetøjsspyd. Dermed er hver genstand både beskrevet af en arkæolog og en af hverdagens eksperter.

Gennem et særligt designet møbel i udstillingen inviteres brugerne til at røre, beskrive og tegne genstande, hvorefter deres bidrag bliver endnu en stemme i museumsrummet. [1] Tre 9. klasses piger skriver følgende “Vi tror at nr. 32, som en arkæolog mener, er bogbind, tror vi enten kan være en lederpung eller et brilleetui, det tror vi fordi, det ligner mere en pung og det ville være mere brugbart at lave en pung eller et etui, i stedet for lederbogbind.”*3 Eksemplet viser, at pigerne forholder sig direkte til genstand 32 samt til arkæologernes tolkning af genstanden og på den baggrund aktivt konstruerer deres egen betydning.

[1] Et specialdesignet møbel på Københavns Museums udstilling Fortiden under os, hvor brugerne inviteres til at give deres stemmer til kende eller efterlade et spor – enten som tegnede eller skrevne kommentarer til udvalgte genstande.

[1] Et specialdesignet møbel på Københavns Museums udstilling Fortiden under os, hvor brugerne inviteres til at give deres stemmer til kende eller efterlade et spor – enten som tegnede eller skrevne kommentarer til udvalgte genstande. Genstandene må også berøres.
CC BY 4.0 Lise Sattrup.

2. “Guldalder og national identitet – en fotoworkshop” – SMK
“Hvad kan I sige om min identitet?” Sådan indleder underviseren på SMK sit møde med en gruppe 9. klasses elever i et undervisningsforløb, der bl.a. ønsker at nuancere og udfordre begrebet ‘national identitet’. I forløbet stilles der spørgsmål som “Hvad er nationalfølelse, og hvordan er kunsten blevet brugt som medskaber af forestillingen om det særligt danske? Hvordan aflæser og møder vi vores omverden?” I forløbet konfronteres elevernes stemmer med museumsunderviserens for at skabe rum for de mange fortællinger. Dette sker bl.a. gennem værksamtaler og øvelser, hvor eleverne deltager som aktive betydningsdannere, eksempelvis ved at producere fotografier om temaet national identitet. Flerstemmigheden ligger også i koblingen mellem dansk guldalderkunst og 1800-tallets forestillinger om ‘det særligt danske’ og værkeksempler fra vores egen nutid, der udfordrer og stiller spørgsmål til national identitet. Ved at skabe rum for elevernes betydningsdannelser i et på mange måder autoritativt museumsrum, kan forløbet potentielt lægge op til identitetskonstruktioner og narrativer som Delanty netop præciserer som et væsentligt aspekt ved kulturelt medborgerskab. I bogen Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum udfoldes flere eksempler på undervisningspraksis baseret på de tre begreber ‘deltagelse’, ‘flerstemmighed’ og ‘selvrefleksion’.*4

De to eksempler peger på, hvordan betydningskonstruktioner sker i en flerstemmig dialog. Vi mener, at museer og kulturinstitutioner allerede spiller en vigtig rolle i demokratisk dannelse og identitetsskabelse og har potentiale til at have endnu større betydning, hvis vi som museer bliver bedre til ikke kun at dele viden, men til at skabe rum for co-production og inkluderende læreprocesser.

Projektet er et samarbejde mellem ARKEN Museum for Moderne Kunst, Designmuseum Danmark, J.F. Willumsens Museum, Københavns Museum, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, Nationalmuseet, Nikolaj Kunsthal, Statens Museum for Kunst, Thorvaldsens Museum, Københavns Museum og desuden Musikken i Skoletjenesten i samarbejde med Det Kongelige Teater. Projektet er støttet af Kulturstyrelsen.


NOTER

*1  Gerard Delanty, “Citizenship as a learning process”, International Journal of Lifelong Education 22:6, 2003, s. 603. Citatet er oversat af forfatterne.
*2  Mikhail M.Bakhtin, Problems of Dostoevsky’s Poetics, University of Minnesota Press, 1984. Citatet er oversat af forfatterne.
*3  Marie-Louise, Therese, Rikke 9.A, 23. januar 2013. Citatet er gengivet uredigeret.
*4  Olga Dysthe, Nana Bernhardt og Line Esbjørn, Dialogbaseret undervisning. Kunstmuseet som læringsrum. Skoletjenesten og Unge Pædagoger, 2012.

Senest opdateret: 26.aug.2014
Sideansvarlig: Webmaster
SMK Logo